49ere skal sejle gyser Medal Race


Mon der sejles matchrace i Medal Race mellem Warrer/Hansen (blå veste) og Nørregaard/Lang (i baggrunden) i morgen? Udtagelsen til for-OL skal afgøres. Foto: Per Heegaard.

             Det blev en fantastisk afslutning set med danske øjne på mellemrunden under World Cup-stævnet i Hyeres. Ud over 49erne er 470-pigerne også klar, mens unge Anne-Marie Rindom lige klarede cuttet. <br />


Brdr. Toft bedst
Igen i dag leverede en danske 49er-besætning dagens bedste serie i Hyeres. Simon og Emil Toft lagde ud med to 7. pladser og afsluttede med en sejr. De førende italienske Sibello brødre scorede også samlet 15 point, men kunne ikke diske op med en sejr.

Brødrene Toft går nu ind til fredagens afgørende Medal Race på den samlede fjerdeplads med 100 point – 24 point efter italienerne.

Jonas Warrer og Søren Hansen, der i går stod for den bedste serie, måtte i dagens tre sejladser afgive den samlede andenplads. Duoen ligger nu tre point efter brdr. Toft inden den afgørende finale, hvor placeringerne tæller dobbelt. Allan Nørregaard og Peter Lang sniger sig med i Medal Race på 10. pladsen som den tredje danske båd.

Medal Race afgører intern udtagelse
For de danske 49ere bliver Medal Race afgørende for hvem der vinder udtagelsen til for-OL. Første udtagelse blev vundet af Peter Krüger og Nicolai Thorsell på Mallorca, men de deltager ikke i Hyeres. Nørregaard/Lang har seks point ned til Warrer/Hansen og ni point til Toft i udtagelsen efter Mallorca.

Udtagelsen er bygget op så man får 25 point for en samlet førsteplads, 24 point for andenpladsen og så fremdeles. Det betyder, ud fra de foreløbige beregninger, at brdr. Toft ikke kan vinde udtagelsen, mens Nørregaard/Lang inden Medal Race ligger til at vinde udtagelsen.

Det kan forventes, at der i Medal Race fredag bliver ekstra fokus fra Nørregaard/Lang på konkurrenterne Warrer/Hansen.


Anne-Marie Rindom er for første gang med i Medal Race ved et World Cup-stævne. Foto: Per Heegaard.

            <br />

Rindom klarede cuttet
I Laser Radial-feltet måtte Maiken Schütt i dag slippe top 10-placeringen. I stedet trådte den unge Anne-Marie Rindom i karakter og kæmpede sig lige netop med i Medal Race. Top 10-placeringen blev kun lige sikret a-point med den mexicanske sejler på 11. pladsen. Rindom vinder pointligheden grundet en førsteplads.

I 470 er Henriette Koch og Lene Sommer også med i Medal Race på en samlet sjetteplads. Besætningen vandt World Cuppen i Hyeres for to år siden.

Se de øvrige danske resultater på .http://sof.ffvoile.net/







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen