Første sejr til Warrer og Hansen


Allan Nørregaard og Peter Lang er nu bedste danske 49er på en samlet fjerdeplads. Foto: Pedro Martinez.

             I 49er-klassen måtte Peter Krüger og Nicolai Thorsell godt nok afgive den samlede andenplads, som de erobrede i går, men til gengæld trådte de tre andre danske både i den grad i karakter i dag.<br />


I dagens tre sejladser, hvor feltets 25 bedste for første gang sejlede mod hinanden, var det kun en britisk besætning, der var marginalt bedre end de tre danske både.

Hopper 7 pladser
Største spring fremad tog Jonas Warrer og Søren Hansen, der med en sejr, en 5. og 13. plads rykkede fra en samlet placering som nr. 12 op som nummer fem. Det er lige efter Allan Nørregaard og Peter Lang, der startede dagen som 9'er, men nu er nummer fire efter serien 4-5-17. Også brødrene Simon og Emil Toft banker nu på til en plads i lørdagens finale som 11. bedste båd, da de scorede 2-4-13 i dag.

Søren Hansen var ikke overraskende meget tilfreds med dagen og specielt sejren i den første sejlads. ”Vi udnytter, at de andre er lidt defensive i starten, og kommer på den måde fri lige med det samme. Vi prøver i anden sejlads at bruge den samme opskrift igen, men her virkede det desværre som om, at de andre var vågnet op,” lyder det storsmilende.

Finalepotentiale i Laser Radial
Også i Laser Radial kan det godt gå hen og blive til danske finalepladser på lørdag. I går var der 15 point op til en position blandt de ti bedste for Alberte Holm Lindberg, men det hul blev i dag lukket til bare fem point. Også Anne-Marie Rindom kan fredag sejle sig i finalen, men har to point yderligere at skulle hente i morgen.

Dagens gode resultater faldt naturligvis i Laser Radial-træner Ditte Juuls smag. ”Som træner er man et skarn, hvis man ikke er tilfreds med en dag som i dag. En ting er at hente fire placeringer i top 6 ud af otte mulige i så stærkt et felt. Men det er mere måden, det skete på. Pigerne er med i front lige fra start, og de viser klart, at de vil mere,” siger Ditte Juul.

Også 470-sejlerne Henriette Koch og Lene Sommer kan sejle sig i lørdagens finale, hvor de ti bedste både deltager. Før de sidste to sejladser fredag ligger de lige netop nummer ti med et enkelt point ned til 11. pladsen.

Se resultater på og følg de danske sejlere på <LINK:8117:sejlsport.dk/direkte>.

http://www.trofeoprincesasofia.org
http://www.sejlsport.dk/direkte






★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Fra regn til sol

★ Test af motorbåd

★ Test: Lynhurtig Saxdor 400 GTC med foldbare terrasser

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Friske råvarer

★ Interview & Portræt

★ Citat: 'Større skifte i sejler Danmarks organisationskultur'

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Mad om bord

★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Artikel

★ Havnens placering skaber tvivl om regler

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hund om bord

★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen