Saugmann/Ramsbæk bedste båd i anden VM-halvleg


Jan Saugmann og Morten Ramsbæk beviste i anden halvleg af VM hvorfor de har tilnavnet “fast Danes”.

             Sidst Jan Saugmann og Morten Ramsbæk sejlede 505 VM i Australien blev det til guldmedaljer. Det flotte resultat, der gav dem tilnavnet ”the fast Danes” i klassen, formåede besætningen desværre ikke at gentage ved dette års VM på Hamilton Island.<br />


VM-starten for de hurtige danskere blev ikke helt som forventet.

”Vi gjorde det ikke let for os selv ved at starte med en udgået i første sejlads og derefter at sejle hen over spileren i anden sejlads, som vi ellers førte,” fortæller Jan Saugmann fra Australien.

Bedste båd i anden halvleg
Efter startvanskeligheder for både Saugmann/Ramsbæk og arrangørerne, der måtte aflyse tre dages sejlads, lynede det endelig op. I femte sejlads blev det til dansk sejr der blev efterfulgt af en 4. og afsluttende 2. plads i dagens afgørende sejlads.

”De sidste par dage har vi ikke haft nogen tekniske problemer,” er Jan Saugmanns forklaring på forvandlingen.

Med kun syv point i de tre sidste sejladser, ud af serien på syv, var danskerne fem point bedre end Wolfgang Hunger og Julien Kleiner, der endnu engang kunne kåres som verdensmestre.

Syv VM-titler i 505 tilsammen
Det er den femte VM-titel i 505-jolle for Hunger (han har også to i 470-jolle) og den anden for Kleiner. Parret vandt sidste år VM i Århus og forsvarede dermed deres titel. Og det på trods af at tyskerne med deres lavere vægt end konkurrenterne ikke har den hårde vind i Australien som deres favorit.

Andenpladsen gik til Mike Holt/Carl Smith fra USA og tredjepladsen til Sandy Higgins/Paul Marsh fra Australien.

For den anden danske besætning i Australien, Nikolaj og Henrik Buhl blev afslutningen på VM desværre som starten. Med tekniske problemer måtte danskerne udgå til en samlet 72. plads.

Se her video fra den næstsidste VM-dag med Saugmann/Ramsbæks sejr og interview med Saugmann:







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen