EUROSAF satser på sejlsporten


Indtil nu har der kun være relativt få EUROSAF events. Et nyt kapsejladsformat afprøves på Gardasøen med blandt andet RS100.

             EUROSAF Freestyle Championships er en helt nyt event der skal sejles den 16.-17. juli på Gardasøen i RS100 og RS Feva. Eventen vil bruge nye baner og kapsejladsformater der skal udfordre deltagerne.<br />


Herudover planlægges endnu en ny event til efteråret - EUROSAF High Performance Grand Prix.

”EUROSAF ønsker med Grand Prix stævnet at sætte fokus på - og promote high performance klasser, som er meget vigtige for sejlsportens udvikling i fremtiden, ikke mindst også de olympiske lege,” fortæller Dan Ibsen til Bådmagasinet.

Bidrag til sejlsportens udvikling
Dan Ibsen er vice-præsident for EUROSAF og samtidig formand for EUROSAF Events Committee, der har sat sig som mål at styrke den europæiske sejlsport i de kommende år med relevante nye events, der kan bidrage til sejlsportens udvikling.

”En meget spændende opgave hvor EUROSAF bliver den første kontinentale sejlsportsorganisation, der for alvor begynder at tage ansvar for udvikling af sporten i regionen,” forklarer Dan Ibsen og fortsætter:

”Europa er alt andet lige, centrum for ca. 60-65% af al sejlsport i verden. I ISAF Olympic Commission rapporten vil man i fremtiden lægge større vægt på udvikling af sejlsporten kontinentalt, herunder bl.a. World Cups på alle kontinenter samt også delvist kontinental OL-kvalifikation. I denne kontekst er der spændende muligheder for EUROSAF i de kommende for at medvirke til sejlsportens udvikling.”http://www.eurosaf.org