
Kerteminde Sejlklub og Big Boat Challenge er ved at have programmet klar til årets store regatta. Stævnet afholdes på Kerteminde Bugt i Pinse-dagene 10.-11. juni. <br />
”Efter udsendelse af de første invitationer har vi på nuværende tidspunkt modtaget tilmelding fra en lang række spektakulære store både. Sejladserne tegner til at blive en enestående oplevelse - både for deltagere og tilskuere,” fortæller stævneleder Ole Gorm Larsen.
Kvindekamp
Blandt tilmeldingerne fra udlandet er det tyske kvindehold Tutima der sejler i en DK 46. Tyskerne kommer til Kerteminde for både at kæmpe mod de mange mandlige besætninger, men også det danske kvindehold Team Malteser der igen i år stiller op i Farr 40.
Dansk 60’er trio
Flere store både er allerede tilmeldt Big Boat Challenge med 75% af tilmeldingerne over 40 fod. Mindste båd er lige nu på 35 fod, mens de tre store danske 60 fods både; Broskraberen, First Marine og Big Challenge, også er tilmeldt.
Se den foreløbige deltagerliste og læs mere på