Dansk bud på ISAF VM bemærket internationalt


J/80 VM blev i 2009 afholdt i Santander der ligger på den spanske nordkyst ud til Biscayen.

             Den internationale sejlunion, ISAF, har valgt spanske Santander som vært for det store fælles VM for olympiske klasser i 2014. Med i opløbet om at arrangere begivenheden var Aarhus, der kæmpede blandt de i alt syv bud på værtsrollen. <br />


”Det danske bud har dog fået stor opmærksomhed fra internationale medier, og i pressemeddelelsen fra ISAF om beslutningen, fremhæves det danske bud også som én af de stærke favoritter,” skriver Thomas Capitani Nielsen fra Sailing Aarhus, der var arrangør i det danske bud.

Aarhus nævnes sammen med buddet fra Polen som konkurrenter til Santander.

ISAF VM får deltagelse af omkring 960 både og 1400 sejlere fra 95 lande.