VM er nu slut, for os på den bedst mulige måde, vi sluttede med 1, 2 og 1 i de sidste tre sejladser. En slutspurt der gav os en samlet bronzeplacering og vinder af Corinthian Trophy, der er pokalen for bedste rene amatørbesætning (en slags trøstpræmie). Pokalen er 1,5 meter høj så den skulle vi lige have bakset ned i båden så den kommer med hjem i containeren.<br />
70 Drager i storsejlsruden
Den næstsidste sejladsdag fik vi to sejladser og så meget regn at vores fingre var ved at gå I opløsning, men vi holdt fokus på at få startet tæt ved læ mærke og komme ind i den skralder, der heldigvis lå og ventede på os. Kort tid efter start kunne vi slå frit, det er et fantastisk syn at have 70 Drager i storsejlsruden. Vi kom perfekt op til første krydsmærke på en klar førsteplads, hvorfra vi bare øgede resten af sejladsen og var 2 min. 45 sek. før nummer 2 i mål.
Hård fight
I den anden sejlads var der ikke så stor fordel ved læ mærke i starten og skralderen var klart mindre, men vi lavede en trestjernet olympisk vending og fik præcis rø... med os foran de nærmeste styrbordbåde. Vi fik det rigtige spor, ved krydsmærket mødte vi Tommy Müller, Jørgen Schønherr, Jacob Wallenberg og Olga White (med Martin Leifeldt om bord). Vi fem både havde en hård fight hele banen rundt.
Tommy fik os dog hægtet lidt af på den sidste lænser, hvor vi for stædigt holdt fast ved at vi skulle styre ned til det styrbord gatemærke.
Syg gast på cykel
På sidstedagen var jeg i mellemtiden blevet syg med noget der minder om lungebetændelse, så da der ikke var noget vind blev jeg hjemme i lejligheden, så måtte de to andre køre ned og vaske båden i bunden og de ting der nu skulle ordnes før dagens eneste sejlads.
Kort tid efter de var ankommet blev udsættelsen skudt ned, det eneste vi ikke havde med i vores overvejelser var at 1 stk. Søren med lungebetændelse bruger ca. 15 minutter på at cykle 1,7 km til havnen plus en evighed om at gøre mig klar.
Fandt vinden under land
Så vi var næsten sidste båd ude af havnen 20 minutter inden start, det havde dog den fordel at vi opdagede at vinden droppede hele vejen ud til banen, de andre der havde brugt tid på at tale med lokale helte om vinden havde fået det omvendte at vide, det betød at Dirk, Müller, Wieser, Hendriksen osv. som vi kæmpede om de gode placeringer med, sejlede ud i ingen vind og os andre uvidende, der havde brugt den viden der var kommet til os undervejs vi sejlede bare ind til land sammen med den senere verdensmester Lawrie Smith og den samlede 4. plads Yegivny Braslavets fra Ukraine. Vi tre rykkede alle frem i den samlede stilling efter sejladsen der var præget af svag vind og høj sol. Vi kunne dog sejle en forholdsvis sikker førsteplads hjem og dermed have gjort hvad vi kunne for slutte bedst muligt samlet.
America’s Cup legende
Bagefter en småkaotisk bådoptagning og pakning af båd, om aftenen festmiddag (jeg havde stadig lungebetændelse så var ikke med), men har hørt at det var godt med god mad, levende musik og præmieuddeling foretaget af selveste John Bertrand som var den mand der som skipper på Australia II i 1983 fravristede amerikanerne America’s Cup efter den havde været i New York Yacht Club's besiddelse 132 år, så tror jeg ikke at det bliver større i Australien (John Bertrand er i øvrigt formand for Sport Australia Hall of Fame og har naturligvis også sin buste stående der).
På tur i Sydney
Nu er vi fløjet til Sydney har lejet en bil og er kørt til Blue Mountains, hotellet der Hedder Hotel Carrington ligger på det højeste sted i den største by Catoomba ved Blue Mountains, så ligegyldigt hvilken retning vi kigger i så er der bare en storslået udsigt. Hotellet er vanvittigt hyggeligt og mere engelsk end noget engelsk hotel jeg har været på......
Mange howdy mate fra
Søren Kæstel