
<B><i>Søren Kæstel skriver fra Melbourne:</I></B><br />
Vi har nu sejlet tre sejladser i blandede forhold. Hver dag har vejrmeldingen lovet forholdsvis gode betingelser for kapsejlads, men i virkeligheden har banelederen og resten af hans crew måtte arbejde hårdt for at få tre sejladser i kassen.
Perfekt vind på hviledag
Tirsdag ventede vi fem timer på land før vi kom ud. I dag er der så hviledag og vinden har stået nogenlunde stabilt fra nordøst med en vindstyrke 15 til 25 knob… De danske sejlere klarer sig middelmådigt med samlede placeringer næsten trip trap træsko fra 8 til 18.
Fuldstændig flad efter to sejladser
I morgen skal vi starte kl. 11 og banelederen regner med to sejladser, hver sejlads har en varighed på 2,5 til 3,5 timer så man er fuldstændig flad efter. Den lokale vejrmand lover vind fra øst og nord mindre end 15 knob torsdag og mindre end 10 knob fredag og lørdag, heldigvis passer vejrudsigterne aldrig her i Melbourne…
Varme og fugtige hilsener
Søren Kæstel
P.S: Her i Australien er det meste omvendt - solen står i den forkerte retning, bilerne kører i den gale side og bajerne koster en formue???