Med hele tre dansk både med i dagens medal-race i 49'er satte de danske både sig på dagsorden. Nørgaard/Lang vandt dagens sejlads, og rykkede op på en samlet 5. plads, mens den tidligere OL guldvinder Jonas Warrer med sin gast Søren Hansen ender som nummer 8 efter gårsdagens diskvalifikation.
Bronze sikre millioner
Der må være stor jubel i Dansk Sejlunion, da netop en VM medalje – sammen med Jonas Høghs 4. plads i Finn jolle sikre maksimum støtte fra Team Danmark, og ifølge Bådmagasinet kilde er der tale om ganske mange penge.
Vi taler om op til flere millioner i forskel på succes og fiasko ved VM. Om der direkte er tale om succes skal jeg ikke kunne sige, men de krav der er stillet til max. støtte blev lige netop sejlet hjem i dag, så mon ikke der kan spores en hvis lettelse i Dansk Sejlunion efter dagens bronze?
OL-udtagelse
Nu fører Brdr. Toft den samlede OL-udtagelse, hvor der endnu resterer 2 stævner. Der skal i foråret 2012 sejles på Mallorca og i franske Hyeres. Intet er afgjort, og kampen er uden tvivl skærpet, og det skal blive mere end almindeligt spændende at følge udviklingen i kampen om OL billetterne.