Mick's Pix - Vol. 6: Don't kill the messenger!

PERTH: Jeg har lige skrevet en lang og yderst relevant og interessant blog, som ikke blot kigger på Ainslie-historien isoleret men også kigger fremad på OL-sejlsportens fremtid.

Men den har jeg lige sat på standby. Ikke slettet eller gemt væk. Men den bliver du som læser serveret for på et senere tidspunkt.

For nu er det tid til at sige farvel til Perth. VM er slut for mit vedkommende, og turen går om få timer hjemad. Mere end 20.000 billeder er skudt, og mange gode historier er blevet til i samarbejde med journalister verden over.

En af dem kommer dog til at hænge fast - mindst frem til OL i 2012.

Det store dilemma
For når de sidste medaljer er hængt om halsen på de nye verdensmestre i Laser, Star, 49er, Matchrace og RS:X mænd på søndag, begynder et helt andet spil, som vil blive forsøgt tysset ned, men som kan eksplodere i lys lue i 2012.

Det er naturligvis Ben Ainslie-affæren, som ikke blot har optaget mig som fotograf de sidste dage, hvor medier som BBC, The Sunday Times, The Independent, The Daily Telegraph, Associated Press og mange, mange flere har kæmpet for at få fingrene i de brændvarme solo-billeder af Ainslie, som springer om bord på en tv-båd og overfuser en skipper og en fotograf.

Men som også kommer til at optage mange mennesker i de kommende måneder, hvor først det engelske sejlerforbund og siden ISAF skal beslutte, hvilken straf de mener er passende for overfaldet/skænderiet/skubberiet/skandalen, som Ainslie er eneansvarlig for.

OL-arrangørerne er naturligvis interesserede i at beholde Ainslie som kransekagefigur og medaljefavorit, mens ISAF er ansvarlig for, at der bliver fundet en passende straf for episoden, som har sat Ainslie og sejlsporten i en prekær situation.

Beslutningen vil blive fortolket og analyseret til hudløshed, og jeg er glad for, at den beslutning skal tages af andre end mig.

Don't kill the messenger!
Min opgave er at fotografere sejlsport og levere billeder og historier til medier verden rundt. Både de gode og de dårlige. Sådan er det under dette stævne, og sådan er det også næste gang, jeg tager på vandet med kameraet.

Selv de mange ekstremt hadefulde emails, som jeg i de sidste dage har modtaget fra for mig ukendte mennesker fra hele verden, får mig ikke til at ændre den strategi.

Læs mere i Bådmagasinet
Denne tur har været speciel på mange måder, og det kan du læse meget mere om i den trykte udgave af Bådmagasinet. Ainslie-historien har givet mig, Ben, RYA og ISAF nok at se til i måneder fremover. Så, mens billederne stadig sælges verden rundt, begynder jeg at pakke sammen og sætte kursen hjemad.


Læs Mick Andersons øvrige blogs fra ISAF VM her – det kræver du er abonnent og har login til baadmagasinet.dk.

 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen