VM: Sidste skud på medalje - Cenholt/Lübeck fyrer den af

Det store mesterskab i Aarhus-bugten lakker mod enden. Søndag er sidste dag hvor der sejles VM. På trods af mange stærke præstationer fra danske sejlere, er Anne-Marie Rindoms bronze i Laser Radial den eneste medalje. Indtil videre.

Tæt i toppen
For det er ikke slut endnu. Danmark har nemlig et medaljeskud mere i bøssen – endda et godt et. Det skal affyres i den foilende katamaran Nacra 17.
Lin Ea Cenholt/CP Lübeck har sejlet et fantastisk VM, og går ind til dagens medal race på en fjerdeplads. Danskerne ligger kun seks point bag førende Tita/Banti fra Italien, fem point bag Nathan og Haylee Outteridge fra New Zealand, og tre point bag Lange/Saroli fra Brasilien. Eftersom der scores dobbelte point i medal race, er der altså reelle medaljechancer for Cenholt/Lübeck. De kan endda gå hen og vinde det hele, hvis det hele falder optimalt ud.

”Det kan være ret ligegyldigt om vi havner som nummer fire eller nummer syv”, siger CP. ”Så vi kommer til at gå hårdt efter at vinde medal race. Gør vi det, får vi højst sandsynligt en medalje.”

Bedre forhold
Vejrudsigten tyder på mere stabile forhold end de foregående dage, med let/mellemvind fra sydvest/syd. Det passer det danske hold fint – det italienske hold der fører har vist sig som stort set uovervindelige i hård luft. Men i de forhold vi højst sandsynligt får i dag, har danskerne vist at de kan slå hvem som helst. Selv stjernenavn som Nathan Outteridge og Santiago Lange. Det ville være en fantastisk afslutning på ugen, hvis Lin og CP kan negle en medalje i dag – så klik ind på livesendingen kl 15.27, hvor spændingen forløses.

Se med live fra VM: 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen