Deltagere i Sølvroret hårdt ramt af skader

Svendborg Havn: Mattias Klemptner kommer frem i stævnen på sin Faurby 360 for at hilse på. Hans ansigt er tungt og trist. ”Vi lå og krydsede ud af det smalle løb efter start”, fortæller han. ”Det blæste 15 sekundmeter, og der var både over alt. Jeg havde meget at se til. Pludselig ramte jeg et mærke. Sekundet efter opdagede jeg, at jeg ikke kunne styre båden længere. Jeg forstod med det samme hvad der var sket: Roret var revet af. Og der ville kun gå et kort øjeblik, før jeg ville stå på grund”.

Grundstødninger og kollisioner
Her i Svendborg Havn ligger der mange både med skader. De fleste handler om grundstødninger og kollisioner i det kaos der fulgte efter start, når bådene skulle krydse under Svendborgsundbroen og igennem det smalle løb mod vest. Det blæste 12-14 sekundmeter, men tit med vindstød på 16-18. Strømmen løb med bådene – men mod vinden – med omkring fire knob. Det gav ekstremt vanskelige forhold for den forholdsvis lille skare sejlere, der valgte at starte.

XP-44 strandet
Nyheden er også løbet ind om en XP-44, der er drevet op på stranden på en af øerne vest for Svendborg. En tysk, superoptimeret one-off båd i kulfiber, og med nybyggede foils, har mistet masten. Der er ikke meldinger om personskader af betydning, selv om vi mødte en deltager med blødninger i hovedet, efter at en skødeblok ramte ham i en vending.

Svært at slæbe
Mattias Klemptner fortæller at han meget hurtigt fik hjælp efter sit rorhavari. Følgebåde fulgte stadig feltet. ”Det var heldigt at det skete så kort efter start”, siger han. ”Men det viste sig hurtigt at det ikke fungerede at blive slæbt under de forhold, uden ror. Båden kørte ukontrolleret ud til siderne, og vi måtte passe på, for alle bådene fra starten efter os kom krydsende imod. Til sidst fik vi en RIB til at ligge longside, og på den måde fik vi bugseret båden i havn”.

Phil Sharp startede ikke
Det er i øvrigt bemærke at feltets ubetinget mest erfarne sejler, den professionelle stjernesejler Phil Sharp, valgte ikke at starte i den Seascape 24, han var tilmeldt med. Han er en af verdens bedste shorthandedsejlere. Det giver grund til eftertanke.

Skulle man have startet sejladsen?
Vi gætter på at diskussionen vil gå højt i den kommende tid, om hvorvidt det har været forsvarligt at starte årets Silverrudder. Vi er stadig tidligt i sejladsen – lad os håbe alle kommer helskindet tilbage til Svendborg. Det bliver en hurtig sejlads for dem som kommer hele vejen rundt. Vi forventer de første både i mål allerede kort efter midnat.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen