Ordet singlehandsejler giver billeder på nethinden af en egoist med et vanskeligt sind, der har vinket farvel til civilisation, fællesskab, alle typer af forsikring. Er det sådan det er at sejle rundt om danmark alene? Ikke helt, på min tur Danmark Rundt Singlehand Offshore (drso) oplevede jeg mange gange at jeg på ingen måde var alene ‐tværtimod oplevede jeg både godt og usædvanligt selskab.
Testsejlads, Turen har ligget længe i mit hoved ‐siden jeg gennemførte Danmark Rundt Singlehand Inshore (drsi) i 2016. Drsi er et sejladsmæssigt ekstremløb med fem indlagte pitstop med mulighed for hvile og evt reparation af skader. Dengang var vi 22 startende og 9 der gennemførte den fulde distance inkl rundingen af Bornholm. Denne gang er drso ‐igen arrangeret af Skandinavisk Singlehandsejler Forening, udlagt som en testsejlads. Formålet er ikke udelukkende at komme Danmark rundt først, men at teste formatet, sikkerhedskrav, kommunikation, udstyr mm inden sejladsen bliver en officiel event. Af samme årsag er det derfor kun nogle få af de tidligere drsi deltagere, der gennemførte sejladsen, som har modtaget invitationen til drso testsejladsen i 2018.
Vi mødtes 6 gråhårede sejlere i Kerteminde i foråret for at lægge rammerne for sejladsen. Ruten er givet og ‐som navnet siger Danmark rundt, 750 sømil eksklusiv turen Helgoland‐Kiel som må sejles for motor. Vi skal udforme sejladsbestemmelserne og meget hurtigt lød der sætninger hen over bordet som: 'der skal ikke være krav om tvungne pitstop', 'man kan godt køre en hel uge på powernaps', 'vi sejler bare 400 sømil til helgoland i eet stræk' ... Jeg sagde ikke noget. Tænkte bare: hold da op. Det kan Jan Møller og Jens Als Andersen godt, men kan jeg det?
Forberedelser - Der er to ting, der kommer til at fylde allermest i mit hoved i perioden op til sejladsen. For det første om jeg kan sejle alene i 3 døgn uden stop. Der er ikke mange i dk der har sejlet singlehand i flere døgn, bortset fra de to ovennævnte herrer. Derfor virker det beroligende at have dem med om bordet og med på sejladsen ‐for de kommer vel med?
For det andet er det sejladsen på Nordsøen der fylder i mit hoved. Det er et barsk farvand, hvor der i dårligt vejr ikke er gode muligheder for at søge havn. I tilfælde af hård vestenvind er anløb af de få havne på vestkysten farlig og ikke tilrådelig. Derfor kan selv små skader og mindre uheld på Nordsøen hurtigt eskalere til en kritisk situation, hvor du må hentes af redningsbåden fra Hvide Sande og efterlade båden på havet…
Mine forberedelser op til sejladsen kom til at bære præg af ovenstående “bekymringer”. Båden blev gennemtjekket med et kritisk blik, halvslidt udstyr blev opgraderet til nyt, de sidste gamle søventiler og gennemføringer blev skiftet og utallige scenarier blev tænkt igennem. Det duer ikke at sejle på Nordsøen med halvgammelt tovværk og billige sjækler. Uanset hvilken båd der sejles i skal den være tiptop. Resultatet af forberedelserne blev en mere sikker og bedre båd og en lidt mindre urolig skipper.
Start, lørdag 30 juni - Starten går lørdag d 30 juni kl 15.12 fra Skovshoved. På startlinen er vi nu kun 2 deltagere! Niels Thomsen stiller op sin Scanmar 33. Som den eneste i dk har Niels deltaget i og gennemført samtlige Silverrudder. Jan Møller og Jens Als Andersen deltager af forskellige årsager ikke, men heldigvis har Jens påtaget sig sejladsledelsen sammen med Erik Venøbo.
Vi starter med forskudt start udregnet efter, at vi i teorien ankommer til Helgoland på samme tid. Niels starter derfor kl 8. 7 timer før mig. Vi starter i meget let nordlig vind og krydser op gennem Øresund. Vinden tiltager til meget frisk og i kombination med kraftig medstrøm resulterer det i meget krappe og stejle søer ved Kullen, hvor båden banker hårdt i bølgerne. Selve kapsejladsen varer dog kun få timer. Niels ender desværre med at udgå syd for Anholt med defekt autopilot. Uden den kan man ikke sejle singlehandsejlads. Nu er der kun mig tilbage i sejladsen.
Nordsøen, søndag 1 juli - Efter en del timer runder jeg Skagen om eftermiddagen og drejer vestover i rigtig dejligt sommervejr. Vinden er vestlig og aftagende. Jeg søger derfor under land for at få så meget luft som muligt, men den dør lige så stille. Vandet er blankt og fladt ‐helt usædvanligt for Nordsøen. Det bliver 10 timer med vindstille. Jeg får powernappet 10, 20, 30 min og til sidst 1 time ad gangen. Jeg sover med storsejlet oppe og autopiloten sat til i svag medstrøm. Stævnen peger hele tiden den rigtige vej, men på tracken ser sporet mystisk ud. Jeg må have været fanget i en hvirvelstrøm. Sejladsledelsen når ‐heldigvis uden grund, at blive bekymret for min situation. Både solop‐ og nedgang er helt utrolige med fantastiske farver på himlen. Om morgenen kommer vinden stille og roligt, så jeg netop kan holde Hanstholm op. Vinden tiltager og jeg får mere slæk på skøderne. Jeg sejler langs den øde kyst og passerer havnebyerne Thyborøn og Hvidesande, mobildækningen er overraskende god. På hele turen fra Skagen til Helgoland ser jeg INGEN sejlbåde før umiddelbart nord for Helgoland, kun kuttere og fragtskibe. Da jeg passerer den store vindfarm Horns Rev 1 forsvinder mobildækningen helt. Herfra er det kurs direkte mod Helgoland. Vinden er vest og frisk, så farten er god hele vejen til Helgoland, men skipper er nu ved at være noget træt og slidt.
Den officielle målline ligger mellem hovedøen og øen Düne. Jeg krydser linien sidst på eftermiddagen og tager to timers ophold på Helgoland. Årsagen til at mållinien ligger på Helgoland er, at indsejlingen på Elben til Kielerkanalen skal afstemmes med strømforholdene. Strømmen løber med 3‐4 knob, så det er afgørende at ramme Elben i medstrøm. Det er fantastisk at få fortøjet i en rolig og afskærmet havn efter 3 døgn til søs. Jeg får spist og hvilet 1 time. Naboerne i havnen kigger lidt mærkeligt på mig da jeg smider fortøjningerne efter to timer og fortæller, at jeg lige smutter til Brunsbüttel på en aftentur.
Kommunikation - Under hele sejladsen har jeg løbende kontakt med min livline på land ‐Rene Andersen, og sejladsledelsen som løbende analyserer min track via satellitsender monteret på båden. Det er ret afgørende at kunne kommunikere om vejr, rutevalg og besætningens tilstand. Kommunikationen fungerer stabilt og upåklageligt og fremmer trygheden betydeligt. Det er godt at vide at i den anden ende sidder dels Rene som kender både mig og båden indgående og dels Jens som selv har gjort lignende ture før.
Elben, tirsdag 3 juli - Sejladsen fra Helgoland til Brunsbüttel, 50 sømil, bliver primært for motor. Distancen fra Helgoland til Kiel er neutraliseret rent kapsejladsmæssigt ‐dels på grund af de vanskelige strømforhold på Elben og dels grunden krav om motorsejlads i kielerkanalen. Motorsejlads gør dog ikke turen til Brunsbüttel let eller afslappende. Det er blevet nat og trafikken er heftig. Jeg kommer først over i den rigtige side af trafiksepareringen i tredie forsøg. Jeg havde forestillet mig en let etape, men den bliver helt uventet en større udfordring end jeg havde forestillet mig. Trafikken og trætheden gør navigationen anstrengende og til sidst kigger jeg næsten udelukkende på ais signalerne på plotteren. Ais er en gave til sikkerheden til søs ‐specielt i mørke og usigtbart vejr. Jeg kan stærkt anbefale at montere ais transponder, i det mindste en modtager. Efter lidt kommunikation med Schleussenmeister og en hurtig slusning ligger jeg fortøjet i Brunsbüttel kl 05 om morgenen efter mere end tre døgns uafbrudt sejlads. Pyh. Første ben done.
Kanalen, onsdag 4 juli - Tre timer senere dukker mit kanalcrew op. Min kone har kørt Peter Frøbert og Morten Larsen til kanalen for at de kan sejle båden 50 sømil for motor, mens jeg forsøger at sove så meget som muligt. Det lykkes mig at sove 5 timer ‐ren luksus. Jeg frygter, at jeg ikke kan falde i søvn med ”fremmede” bag rattet. Det vil være yderst problematisk hvis søvnen ikke lykkes i kanalen, men jeg sover som en sten, i køjen med øret 30 cm fra motoren, der mildest talt ikke er lydløs. Fra drsi sejladserne er der god erfaring med at lave et socialt indslag undervejs ‐denne gang bliver det sociale arrangement koncentreret til en hyggelig middag på kajen i Holtenau sammen med kanalcrew, min kone og Jens fra sejladsledelsen. Jeg går tidligt i seng for at være klar til start kl 09 næste morgen. Jens møder igen op om morgenen og tjekker at jeg er klar. Imponerende engagement fra sejladsledelsens side.
Østersøen, torsdag 5 juli - Etapen fra Holtenau til Skovshoved går omkring Bornholm og Christiansø ‐en tur på godt 300 sømil. Det længste er nu overstået og nu skal jeg bare bide tænderne sammen. 10 min efter start ligger der en kutter på tværs foran mig omringet af gule sømærker der betyder gennemsejling forbudt. Jeg kan ikke se noget sikkert sted at passere forbi, der er gule bøjer overalt og masser af både. Jeg drejer 90 grader ‐uden at se nogen udvej. Bag mig kommer en officielt udseende redningsbåd sejlende med samme kurs som mig. Den fortsætter ind i det gule område uden at ændre kurs eller fart. Nå, så kan jeg vel også. Fra kutteren lyder der eder og forbandelser og jeg hører et utydeligt råb om ”taucher” ‐dykkere. Jeg ser intet dykkerflag, der er ingen kommunikation på radioen og ingen afviserfartøjer i sigte. Undskyld.
Vinden er vestlig og frisk, efter code zero sejlads ud af fjorden, sætter jeg spiler. Det blæser efterhånden 10‐12 ms og jeg kan netop holde kurs mod Rødby. Båden springer afsted og jeg logger næsten 14 knob på et tidspunkt. Jeg får testen selvstyreren ‐kan den holde kursen på læns? Det er en forudsætning, når jeg skal bjerge spiler alene og heldigvis fungerer det fint. Det koster nok noget strøm og slid på piloten, men hvad…
Undervejs bliver jeg nødt til at ændre kurs, da jeg desværre har lagt ruten ind over et skydeområde, hvor alle lamper på land blinker rødt. En kutter følger mig vagtsomt langs grænsen til området. På radioen kan jeg høre at kutteren har travlt med at jage sejlere ud af området. Senere bliver jeg nord for Rügen kaldt op på radioen og bedt om at ændre kurs 10 grader for at styre uden om en vindpark, men hvorfor nu det? Jeg HAR set parken i kortet og lagt ruten udenom. Det lyder fra sikkerhedsbåden, at jeg ikke må passere tættere på end 1.5 sømil fra et nordmærke. Okay, kunne man evt flytte mærket 1.5 sømil?
Bornholm, fredag 6 juli - Det går strygende mod Bornholm, hvor jeg runder Dueodde formiddag. Jeg har godt regnet ud at den hurtige sejlads mod øst efterfølgende kan give mig problemer mod vest. Præcis da jeg runder Christiansø modtager jeg en sms fra Morten hvor han skriver: ”så bider du tænderne sammen og glemmer alt og alle. Nu skal du bare hjem til skovshoved i en f… fart. På med det store tøj og så afsted”. Godt set Morten. 10 min senere ruller den første grønne bølge ind over båden og gør mig gennemblødt samtidig med at den sender mange liter vand i kahytten. Jeg har heldigvis rebet sejl og smurt madpakker inden rundingen, men sejlertøjet, det fik jeg ikke på…
Efter tøjskift, opsugning af vand, og anden nødvendig personlig hygiejne får jeg strammet det hele ind. Farten er fin, men der danner sig et deja vue fra 2016 på nethinden. Præcis denne etape gav mig store problemer på drsi i 2016. Nu er der samme vindforhold ‐der er langt til Falsterbo på kryds.
Fejl og syner, fredag 6 juli - Jeg begår fire fejl på stribe her. For det første er jeg ikke korrekt påklædt inden rundingen af Chistiansø, for det andet tror jeg ikke, at det er nødvendigt med powernaps når der er så kort hjem, for det tredje sejler jeg ikke den rute, som jeg har aftalt med rene og for det fjerde spiser jeg for lidt.
Det viser sig at være en rigtig dårlig cocktail. Trods advarsler, sejler jeg for tæt på det svenske hjørne hvor der er vindvaccum. Det bliver en kamp at komme i fri vind med gammel stående sø og samtidig skal jeg undgå at sejle i trafiksepareringen. Midt i det hele bliver jeg kontaktet af minbaad.dk, der gerne vil skrive om sejladsen. Den smule energi jeg har tilbage bør jeg bruge på sejladsen, men på den anden side vil jeg også gerne fortælle om min tur. Det tapper mig for energi og på et tidspunkt affærdiger jeg Rene med ”ikke flere forslag, tak”. Megaurimeligt, og jeg får dårlig samvittighed bagefter. Men jeg er presset. Så presset, at jeg begynder at høre stemmer. Jeg spørger ned i kahytten ”hvad siger du?” Der kommer ikke noget svar. På forunderlig vis får jeg spist lidt, Jens´s råd om powernaps dukker op og jeg lægger mig på køjen. Jeg har flere gange en klar fornemmelse af, at jeg ikke er alene ombord. Men der er ingen andre. Jeg er ikke glad for at lægge mig til at sove, er bange for at jeg falder i dyb søvn og vågner alt for sent. Det ene æggeur er gået i stykker. Jeg bruger mit reserveur samt telefonen med snooze funktion, men hører jeg det? I sådan en situation er det afgørende, at rutiner og reflekser mht bådhåndtering kører på autopilot. Det gør de ‐jeg tror jeg kan sejle min båd med bind for øjnene og derfor lykkes missionen.
Falsterbo, lørdag 7 juli - Langsomt glider den ene sømil efter den anden bagud langs den uendelige svenske sydkyst. Falsterbo dukker op på plotteren. Det magiske hjørne, hvor jeg i 2016 kæmpede med Erik Venøbo, der hentede ind på mig og Jens foran, som jeg hele tiden kom tættere på. Denne gang er det kun mig. Endelig krydser jeg sidste gang og peger op i Øresund. Ud af intet må jeg knibe nogle tårer. Det virker overvældende at være så tæt på mål. Resten af turen til Skovshoved lykkes uden at jeg skal krydse og i havnen venter sejladsledelsen med kolde øl, hvidvin, chips, et medlemsskab i 10‐kroners klubben samt et flot diplom, der bekendtgør at jeg som den første har sejlet sejladsen Danmark Rundt Singlehand Offshore.
Læring
· Uden grundige forberedelser af mand og båd lykkes det ikke
· De fleste både kan klare turen ‐men de skal være i tiptop form
· Sov når du kan, spis m faste intervaller
· Prøv selv turen ‐det er en fantastisk oplevelse
Faktaboks
· Danmark Rundt Singlehand Offshore
· Arrangeres af Skandinavisk Singlehandsejler Forening
· Sejles første gang sommer 2020
· Invitationssejlads
· Officielt 750 sømil med et enkelt stop
· DEHLfin sejlet og gennemført 794 sømil på 127 timer. Gennemsnitsfart 6.3 knob.
