Fredag går starten til årets Sølvror, og over 400 sejlere er klar. 'Helt nøjagtig er vi 411 klar til start' udtaler Ole Ingemann Nielsen fra Svendborg Amatør Sejlklub til Bådmagasinet her onsdag middag.
Svendborg Amatør Sejlklub har nemlig overtaget arrangementet efter Bådnyt, som ikke længere ønskede at arbejde med sådan et event, da det ikke var inden for bladets kærneområdet, har forhenværende chefredaktør Turid Fennefos Nielsen tidligere udtalt.
Nu er det altså Svendborg Amatør Sejlklub, med Ole Ingemann Nielsen i spidsen, og med den nye juridiske forankring i Svendborg, betyder det at sejlklubben i endnu højere grad kan udvikle eventen i tæt samarbejde med Sport Event Fyn, Svendborg Event, Svendborg Kommune og det lokale erhvervs- og foreningsliv, og dermed understrege Svendborgs maritime profil og hjemsted for både nationale og internationale sejlevents.
Som noget nyt i år, rykker sejladsens aktivitetscenter – også kaldet Meeting Point - fra Krøyers Pakhus over i Rundbuehallerne på Frederiksøen. En fantastisk lokalitet at få stillet til rådighed, hvor vi får mere plads såvel indendørs som udendørs til de mange nye landværts aktiviteter, der er planlagt søsat for Sølvroret 2016, så der vil være aktivitet på havnen i hele weekenden indtil singlehandsejlerne vender til bage efter en tur rundt om Fyn.
Flest tyskere
Ca. 250 tyskere stiller til start, og det flotte tal skal nok ses i lyset af tyske Yacht er med som arrangør, men de danske sejlere bakker også flot op om sejladsen. Ca. 140 er klar fredag, og resten er en skøn blanding fra Sverige, UK, Schweiz, Norge, Holland,Slovenien, og minsandten om der ikke også er en enkelt fra Luxenburg at finde på deltagerlisten.
Og vejret?
Et hurtigt blik på kommende vejrudsigt ser forholdsvis lovende ud, dog kan man godt tillade sig at være en smule nervøs for 'for lidt luft'!.
2-4-2-3 det er hvad der loves af meter pr sekund, henover fredag / lørdag stort set lige meget hvor vi kigger på Fyn, så opfordringen herfra skal lyde. TA GODT MED PROVIANT og VANT, det kan gå hen og blive en lang tur.
Mere om Sølvroret her