Der var 1, der var 2, der var 3, der var 4, der var 5 på cy....

Den klassiske børnesang passer efterhånden ganske godt på Quantum Danmark Rundt Singlehand, hvor sejlerne falder fra i en lind strøm.

Der hvor manddomsprøven skal bestås er når turen går fra Gedser over Østersøen til Nexø og retur til målgangen i Skovshoved. Det der er interessant, er at se på hvorfor singlehandsejlerne falder fra.

Det er jo alle dygtige sejlere, med masser af rutiner på at sejle på de store have. Den hårde vind i nat (onsdag ,red.), var brutalt for grejet. Den erfarne sejler Øyvin Bordal, knækkede masten på sin Seascape 27, da det blæste 10-12 m/sek før start i Assens, hvor alle bådene startede på samme tid.

Den anden Seascape fik så meget vand på turen, at elektronikken gik død og Vera med Sven Møller grundstødte ud for havnen i Gedser. Ole Smed Rasmussen i sin 2-tons Ron Holland ødelagde tre genuaer, hvilket nok er udtryk for at de var vældig slidte i forvejen.

Tyskeren Volkmar Hausberg udgik i sin Grand Soleil 43 BC, Lavinia, årsagen var ikke materiellet, men konen der havde inddraget udgangstilladelsen og krævede ham hjem til familiefest. Igen en sejler der ikke har styr på familien. Fredag skal han stå renskuret hos konen i Tyskland.

Tidligere har vi skrevet om Anders Heine Hansen der udgik med sin Banner 30, før Skagen, med begrundelsen at den hårde ture i Kattegat i den lette Banner. Anders er klar næste år igen, men ikke i sin Banner 30.

På vej til Gedser sprang agterstaget hos Jan Hansen.

Alle både har fået den mulighed, at de kan klippe Bornholm af ruten, og gå direkte til Skovshoved. Den alternative rute er ikke pointgivende men de sejlere, der vælger den alternative rute anses for at have fuldført sejladsen.

Hvis stævnevejrpigen fra DMI, Stine Carlslund Nielsens prognoser holder med masser af vind fra vest, så vælger mange nok at fravælge Nexø og sejle direkte til Skovshoved. Skal vi gætte på at 10 singlehandskippere runder Bornholm?

Tidligere har fru Bertelsen sammenlignet dansk singlehand sejlads med store events som Vendée Globe, Route du Rhum og La Solitaire du Figaro Jeg synes igen, at fruen tager munden lidt for fuld. Der er nu 16 sejlere tilbage ud af de oprindelige 22, og de har alle meget at lære - rigtig meget at lære.

Lære nr. 1: Du skal have styr på dit materiel, det nytter ikke at kaste dig ud i Danmark Rundt med gamle sejl som Ole Smed Rasmussen gjorde, indtil han udgik. Ikke bare når sæsonen starter, men før hver delstart skal materielet checkkes. Husk at 646 sømil, er mere end hvad mange tursejlere får sejlet på en hel sæson.

Lære nr. 2: Som solosejler skal du sejle i noget længere og tungere materiel, sådan bliver det næppe på den lange bane. Over tid kommer der mere specialiserede både, med dygtige sejlere. Men der går mange år, før vi møder danske versioner af engelske Alex Thomson og hans Hugo Boss Racing team. Alene at rette på påklædningen i årets skipper felt, må betragtes som en håbløs opgave.

Søndag forventes det at alle singlehandsejlere er kommet i mål i Skovshoved, søndag eftermiddag.

Kom på havnen og ønsk dem velkommen hjem – måske giver de en øl?

Som læser af Bådmagasinet kan du følge de gæve singlehands sejlere på linket her

Jeg er tilbage i morgen, god aften.

-------------------------------------------

Som presseansvarlig for Quantum Danmark Rundt Singlehand har Katrine Bertelsen en personlig kommentar til Hr. Lassen - det kunne være under mottoet, 'Lyt og lær Lassen':

Fru Bertelsen tilføjger:

– Singlehandsejlads i Danmark er endnu i sin vorden. Vi har meget at lære, men det gør vi jo netop ved at sejle! De mange nedbrud på grej kan bruges til at blive klogere, og beviser at selv en ny båd har mangler. Alle sejlere burde lære af denne sejlads, og vide f.eks. at sjækler fra ”made in China” fra Biltema eller Harald Nyborg, ikke er det samme som en god kvalitet f.eks. fra Wichard. Dvs. at grejet skal holdes up to date, og tjekkes igen og igen, ligesom en båd skal indrettes så den passer til den eller dem, der bruger den. Ikke omvendt.

Katrine 001

Katrine Bertelsen, presseansvarlig for årets Quantum Danmark Rundt Singlehand. 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen