De to sejlere vi skal møde i dag her på Bådmagasinet er meget forskellige.
Jens Als Andersen er en kendt paraolypisk- og langturssejler. Kontrasten er Niels Thomsen der er ukendt for de fleste, men har sejlet Silverrudder flere gange og er den ældste sejler, der skal deltage i Quantum Danmark rundt.
Jens Als Andersen
Jens Als kender de fleste. Han er en hardcore sejler, der på trods af en ulykke i ungdommen sejler så meget han kan. Jens bor i Holbæk og sejler en lånt BB 12 meter til Quantum Danmark Rundt Singlehand. Jens er 57 år.
Dit forhold til din båd. Er det bare en båd eller er der mere...
Jeg har kun en 2.4mR for tiden, og da den ikke har søgelænder, må jeg ikke bruge den. Takket være en reklamekampagne og gode venner, har jeg lånt en gude smuk og velsejlende BB12 – Ildfjeld. Som jeg i 1997 var med til at hente på Island
Hvor meget skal du gøre ved båden før du sejler?
Båden har sejlet hjem fra Island og siden været i carribien, så der er det meste, men ... lidt er der altid
Hvordan med din personlige forberedelse?
Sejler flere gange om ugen, et smut til Oslo... det sædvanlige
Hvad vil du gøre for at gennemføre, hvor hårdt vil du drive dig
selv?
Vi ses i Skovshoved efter sejladsen!
Har du gjort dig tanker om dine resurser og hvordan du vil disponere dine kræfter?
Ja
Hvor fik du ideen fra til at deltage i Danmark rundt singlehand?
Der var nogen skøre mennesker som fik idéen til sejladsen, og det hørte jeg om
Dit shorecrew: hvem er det? hvorfor har du lige valgt ham/hende?
Jeg har ubetinget tillid til min Designated Person Ashore, Hans Bloch Jespersen. Hans har sejlet hele livet, er inkarneret langturs sejler, har forstand på mennesker og så har vi sejlet sammen på Oceans of Hope.
Niels Thomsen
Niels Thomsen sejler i en Scanmar 33, Tustine, et forhold der har varet i 22 år.
Niels kone Inger gider ikke sejle så meget, så derfor bliver det til lidt mere singlehandsejlads.
Den er ikke hurtig, til gengæld er Niels stædig. Det er ikke en kapsejladsbåd, men er en god sikker velsejlende båd. Den får dog gerne skylden, hvis vi kommer sidst, siger Niels.
Der har være spekuleret over Niels alder, men en gang for alle, med hans egne ord: Jeg er 69 år når vi starter (ikke 70). Så skulle den være på plads :-)
Hvad har du gjort ved båden før sejladsen?
Jeg har installeret AIS ellers er det kun småting.
Personlige forberedelser?
Om min personlige forberedelse er der ikke noget specielt.
Hvorlænge har du sejlet?
Jeg startede på sejlerskole i Sundet Sejlklub, Svanemøllehavnen for ca 50 år siden.
Hvorfor blev du singlehandsejler?
Jeg har nogle meget stabile gaster. Vi sejler aftenkapsejlads og en tur rundt om Fyn. Det er rigtig hyggeligt. Men samtidig har jeg lyst til at sejle alene. Da Bådnyt startede Sølvroret meldte jeg mig, og har været med siden. Det er faktisk lidt svært at forklare hvad, hvorfor det tiltaler mig, men det er som om man har sejlet meget mere når man har sejlet singlehand.
Ja, de er sikkert enige om at jeg splittergal, men samtidig har jeg stor opbakning fra familie og gaster.
Dine stærke og svage sider?
Jeg har masser af svage sider, men dem indrømmer jeg ikke. De stærke sider er vanskelige at finde, men måske er jeg god til at slappe af. Temperamentet er mest roligt, men kan godt være stædig.
Hvad får du ud af en tur rundt om Danmark?
Jeg vil opnå en forhåbentlig rigtig god sejltur, og når vi kommer i havn: hyggeligt socialt samvær.
Hvordan disponerer du dine kræfter?
Jeg har gjort mig nogle tanker om mine resurser, men det er lidt svært på forhånd at planlægge hvordan man vil disponere. Jeg vil ikke gå på kompromis med sikkerheden.
Hvem er dit shorecrew, og hvorfor lige dem?
Jeg har tre i mit shorecrew. Ole Jørgensen og Ole Dahl som jeg har sejlet sammen med i mange år. De har min store tillid og kender mig og båden rigtig godt. Thomas Reng Thomsen som er min søn. Han kender også både sin far og båden rigtig godt. Jeg har altid brugt dem når jeg har sejlet Sølvroret. Det har været en stor hjælp.