Vegvisir Race: Nyborg - også værtsby de to kommende år

Så ligger det fast - også i de kommende to år vil eventet have Nyborg som hjemhavn. Titlen på eventet bliver dermed henholdsvis Vegvisir Race Nyborg - 2022 og 2023. Datoen er første weekend i september.

– Jeg er meget, meget glad for, at Vegvisir Race også i de kommende to år, vil hedde Vegvisir Race Nyborg. Byen ligger på alle måder perfekt i forhold til at afholde en stor international Adventure Sailracing event. Man kan lave kreative baner, hvor Storebælt, Smålandshavet, Det Sydfynske Øhav, Østlige Østersø, Øresund, Lillebælt og Kattegat er i spil - dog ikke samme år siger Morten Brandt, der står bag Vegvisir Race og Adventure Sailracing-konceptet.

Nyborg er også med sin beliggenhed centralt i Danmark let at komme til for sejlere fra Skandinavien og hele den Baltiske region. Og for deltagere fra resten af Europa, der let kan komme til Nyborg med fly, tog eller bil. Eventet ligger i den såkaldte Vegvisir Race Week, hvor hovedattraktionen, Vegvisir Race Nyborg 2021, starter torsdag den 1. september og slutter lørdag den 3 september 2022.

Nyborg Sejlforening er medarrangør
Formand for Nyborg Sejlforening Marianne Holmer er også svært tilfreds med, at eventet nu ligger i byen i de kommende to år.

– I Nyborg Sejlforening er vi fantastisk glade for, at Nyborg kommune har valgt at sætte fokus på sejlsport i kommunen. Nyborg Sejlforening er en af landets ældste sejlklubber og sejlsport og kapsejlads har kendetegnet byen i årtier. Med en fortsættelse af Vegvisir Race Nyborg får vi muligheden for at tiltrække ikke kun danske sejlere, men også internationale sejlsportsentusiaster og på den måde gøre Nyborg kendt langt ud over landets grænser, siger hun.

Nye baner
Som en del af konceptet får Vegvisir Race nye baner hvert år. Sådan bliver det også i 2022.

– Vi offentliggør de nye baner den 19. november. De bliver vanvittigt udfordrende og kommer vanen tro til at stille store krav til navigationen og til deltagernes evner til at holde ud og holde på og til omstille sig fra inshore til offshore og tilbage igen, slutter Morten Brandt.

Tilmelding til jul
Tilmeldingen åbner 1. december, hvor også prisstrukturen for 2022 vil foreligge. Det står klart at der i lighed med tidligere år bliver tale om en pristrappe, hvor der er en rabat forbundet med en tidlig tilmelding. Som det var tilfældet til Vegvisir Race Nyborg 2021 vil meget være inkluderet i tilmeldingen til Vegivisir Race Nyborg 2022. Konkret vil billetten give udgang til havnepenge i Nyborg Inderhavn fra søndag til søndag, tracing, finisher polo, koncerter på havnen og ikke mindst adgang til det berygtede Vegvisir Race Afterparty med middag, musik og shots.

Vigtige Vegvisir Race Nyborg datoer
11 november nedtællingen starter
19 november baner og priser offentliggøres
01 december Tilmeldingen åbner

Hold dig opdateret - Tilmeld dig Vegvisir Race Nyborg 2022 nyhedsbrevet her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen