62 både stillede til start ved ekstremsejladsen Garmin Round Denmark Race 2021 inshore. Da tiden tikkede ud, en lille uges tid senere, havde under halvdelen gennemført - én af Nordeuropas hårdeste sejladser, som bød på masser af dramatik, smukke naturoplevelser og benhård kapsejlads.
Næste sommer vender en ny, forbedre version af Garmin Round Denmark Race tilbage, hvor der både er mulighed for at sejle inshore og offshore. Morten Brandt, Aarhus Internationale Sejlsportscenter og Sailing Aarhus, der står bag eventen, løfter nu sløret for datoerne, som knytter sig til 2022-udgaven af den udfordrende sejlads:
- Resevér datoerne fra 18. juni til 25. juni 2022, hvis du ønsker at deltage i Garmin Denmark Race 2022, Aarhus inshore. Efter i år er det besluttet, at singlehand-sejlerne igen vil tage hul på sejladsen, men med kortere snor til doublehand- og full crew-besætningerne, fremgår det netop udsendte nyhedsbrev.
Offshore race og filmpremiere i vente
Registeringen til næste års event begynder som tidligere nævnt den 26. november, hvor salget åbnes med et begrænset antal pladser til favorable Black Friday-priser. Tilbuddene vil gælde for både singlehand-, doublehand- og full crew-besætninger på såvel inshore- som offshore-ruten.
- Vi er i den sidste planlægningsproces for Garmin Round Denmark Race offshore, der sejles i kølvandet på VO65’eren Childhood og den anerkendte Ocean Race-sejler Bouwe Bekking og hans besætning, som satte en flot referencetid i 2019. Ruten er 780 sømil lang og relativt tidskrævende, hvilket betyder, at starten vil gå et par dage før den 18. juni, forklarer arrangørerne, der forventer, at alle både i inshore og offshore er tilbage i Aarhus den 25. juni til stor 'after party' samt præmieoverrækkelse.
Ud over startdatoerne og datoen for registrering kan du ligeledes se frem til den 22. oktober, hvor der er premiere på den officielle Garmin Round Denmark Race, Aarhus 2021-film på Garmin Round Denmark Races Youtube-kanal.