Vegvisir: Usikkerhed hos arrangørerne

Vegvisir Race 2021 Nyborg har klar til start, men omsejlingsretningen vil være uafklaret helt frem starten på skippermødet kl. 12.

Inderhavnen i Nyborg blev i ugens løb gradvist fyldt med deltagere i Vegvisir Race 2021 Nyborg. Især onsdag eftermiddag og aften strømmede det til både.

For det er i dag torsdag den 2. september, at starten til Danmarks største 2Star sejlads går når de først både krydser startlinen kl. 16. Vegvisir Race rummer samtidig Danmarks længste non-stop singlehand-sejlads som er på 158 sømil.
Torsdag stævner bådene ud på banerene på hhv. 158 og 225 sømil, mens der bliver fredag bliver sejlet single- og doublehand på 75 sømildistancen.
Mens 225 sømil sejladsen er eksklusiv for doublehandsejlerne, er 158 sømil banen er åben for både single- og doublehand-sejlere og den er samtidig sejladsens største felt.

Søs Fenger spiller op
En del af Vegvisir Race konceptet er, at alle skal være tilbage i værtsbyen, så de kan være med til efterfesten. I år er der særlig god grund til at være tilbage i Nyborg, da Søs Fenger med band starter festen lørdag eftermiddag ved eventets Meeting Point. Arrangørerne vil gøre næsten alt for at sikre at alle kan være med til præmieoverrækkelse og det berygtede Vegvisir Race Afterparty. Men det utrolige indiansummer-agtige vejr skaber usikkerhed om både omsejlingsretning og eventuel afkortning af 225 sømil banen.

Vi er i kontakt med flere sejlere blandt dem Garmin Round Denmark Race vinderen af singlehandklassen, Jan Hansen og Class 40 routing eksperten Jure Jerman. Det handler om udviklingen i vejret i forhold til vores tidsramme på 49 timer. For sejladsen skydes af lørdag kl. 17, siger Morten Brandt Rasmussen fra Shorthand ECM, der arrangerer sejladsen sammen med Nyborg Sejlforening og Nyborg Kommune.

Romsø ud
Trykforskellene mellem luftmasserne ændrer hele tiden på prognoserne for, hvor hurtigt bådene kan komme rundt. Og det forlyder at forskellige scenarier er i spil, hvor f.eks. 225 banen forkortes ved at tage rundingen af Romsø ud. Derudover skulle det være i spil, at bådene på 158 sømil banen går med uret mens 225erne, som starter 2 timer tidligere går mod uret.

Vi har holder alle døre åbne så længe som muligt. Det vigtigste er at deltagerne får en fantastisk tur i sensommervejret med smukke mørke nætter, hvor banen kun får lys fra en måne der er 20% fuld, siger Morten Brandt Rasmussen.

Sejladsen kan følges på både Facebook og Youtube, hvor der kommer flere daglige opdateringer og et live studie. Der vil blive sendt live fra vandet under starterne på Facebook. Derudover er alle både udrustet med trackere, så man kan følge med udviklingen i løbene. Endelig bliver stillingen på de forskellige baner løbende opdateret på sejladsens egen hjemmeside.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen