Øhavet rundt: Thurø Sejlklub klar til 50 års jubilæumssejlads

På lørdag, den 28. august afholder Thurø Sejlklub for 50. gang Øhavet Rundt, så man kan med rette omtale sejladsen for traditionsrig. Der bliver løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde, turløb, single handed og double handed sejlere.

Jubilæumssejladsen sidste år, blev som så meget andet, ramt af Corona pandemien: Så derfor blev det en Light sejlads, hvor kun selve sejladsen blev afholdt. Men i år afholdes så endeligt 50 års arrangementet, med opstillet telt, grillmad og levende musik fredag aften.

Arrangørerne er gået i 50’er humør, og forærer alt væk til 50,- kr.

• Deltagergebyr er i år 50,- kr. pr. person. Dog max 350,- kr. pr. båd.
• Is 6 stk 50,-  kr.
• Vand: 5 fl 50,-  kr.
• Pølser: 4 stk 50,-  kr.
• Fadøl: 4 glas 50,-  kr.
• Vin: 1 fl. 50,-  kr.
• Grillmad fredag aften 50,- kr.
Så det er absolut ikke prisen som skal holde sejlerne væk i år!

Lørdag morgen kl. 07:00 er der fælles morgenbord inkl. i startgebyret med kaffe og rundstykker - og gratis suppe og moleøl, når deltagerne kommer i mål.

Sejladsen starter som sædvanligt fra Gambøt på Thurø, og der sejles en utrolig smuk og udfordrende sejlads rundt i det sydfynske øhav.
Alle både sejler den samme distance på 38 sømil.

Der bliver, som tidligere nævnt, flere løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde, turløb og double handed. Single handed sejlere er også velkomne til at benytte Øhavet Rundt som opvarmning til årets Silverudder, som afholdes kun tre uger senere i Svendborg. Singlehanded sejlere vil skulle sejle efter søvejsreglerne, og der opfordres til at bådene forsynes med det samme sikkerhedsudstyr som til Silverrudder.

Mulighed for isætning af trailerbåde
Vi opfordrer klassebåde til at komme og dyste mod hinanden, og opretter eget løb og præmie ved mindst tre ens både. Og med klubbens nye 2,5 ton mastekran, som kan bruges til isætning af både, er det nu muligt meget nemt at komme på trailer til sejladsen.

I det smukke Sydfynske Øhav
Sejladsen foregår som navnet antyder i det smukke Sydfynske Øhav, hvor der altid er noget flot at se på.

Det forventes, at alle både er hjemme igen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Der er præmieuddeling, når alle både er i mål eller senest kl. 22, hvor sejladsen afsluttes.

Sidste rettidige tilmelding er mandag den 23. august 2021. Tilmelding kan ske via www.thuroesejlklub.dk, hvor man også kan se de tilmeldte både. Så det kan sagtens nås endnu, og langtidsvejrudsigten ser rigtig lovende ud.

øhavet rundt kort revideret



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen