Claus Høj Jensen fra Herslev Strand Sejlklub snublede ikke, da han sikrede sig sit niende VM i H-bådsklassen, der blev sejlet på Limfjorden med Struer Sejlklub som arrangør.
Claus Høj Jensen stiller op Herslev Strand Sejlklub, og han sejlede en suveræn VM-serie, der blev vundet med sølle 20 point. På andenpladsen, kom den stærke finske sejler, Jan Forsbom, mens Anders Berthelsen fra Aarhus Sejlklub, sikrede sig bronzemedaljerne efter en flot indsats ved VMs sidste tre sejladser.
Efter VM-titlen var i hus, var det en lettet Claus Høj Jensen, der konstaterede, at konkurrencen under VM-sejladserne, havde været lige så hård, som forventet.
- Det blev lige så svært som vi havde forudset. Vi havde en hård dyst med finske Jan Forsbom og tyske Holger Köhne. Forholdene på banen i Limfjorden var også vanskelige, med mange vindspring. Men vi formåede at sætte en stabil serie, hvor dårligste placering var en syvendeplads, sagde Claus Høj Jensen.
Med sejren kunne Claus Høj Jensen føje endnu en sejrs-tjerne på sin båd, hvor ni stjerner nu er synlige på bådens skrog, som tegn på ni vundne verdensmesterskaber. Ud over VM-titlerne har Claus Høj Jensen, blandt andet, vundet 12 danske mesterskaber.
Flot slutspurt
Anders Berthelsen fra Aarhus Sejlklub, lå før de sidste sejladser på en fjerdeplads, men formåede at sejle sig op i feltet, blandt andet med en fjerde i det næstsidste race ved VM. Det sikrede ham bronzen, blot to point foran tyske Holger Köhne.
- Vi fik taget de rigtige beslutninger, og holdt de nærmeste konkurrenter på afstand. Men, det blev også svære sejladser til slut, på grund af meget kraftig vind, med stød på op til 15 meter i sekundet, sagde en lykkelig Anders Berthelsen, efter sejladserne.
Stævnet havde Struer Sejlklub som arrangør, og det var en tilfreds VM-stævneleder, Otto G. Jensen, der efterfølgende kunne gøre status.
- Det har været nogle fantastiske dage, hvor vi har været begunstiget af godt vejr og fine vindforhold, til hovedparten af sejladserne. Samtidig har alt fungeret tilfredsstillende på land, hjulpet godt på veje af de mange hjælpere, som har arbejdet i døgndrift under stævnet, siger Otto G. Jensen.
Struer Kommune har været medarrangør af stævnet, og byens borgmester Niels Viggo Lynghøj, er glad for den store opmærksomhed, VM har givet.
- De mange aktiviteter i og omkring verdensmesterskaberne for H-både, har kunnet mærkes. Ikke blot i selve Struer by, men i hele det nordvestjyske område, konstaterer Niels Viggo Lynghøj.
VM H-båd: Magtdemonstration af Claus Høj Jensen - behøvede ikke at sejle sidste sejlads
- Søren Øverup
- Kapsejlads
- Related Articles: Claus Høj Jensen snublende tæt på endnu en VM titel