Alle starterne i Rolex Fastnet Race gik efter planen trods de hårde forhold med en lille kuling fra vest og samtidig en stærk vestgående strøm. En kombination der skabte bølger på op til to meter da bådene forlod det legendariske Solent og pynten The Needles.
Det blev ligeså spektakulært som forventet og det blev leveret i en topprofessionel produktion med eksperter og kommentatorer både i studiet og på vandet. Det var faktisk så godt at vi kun kan anbefale at se det, hvis du skulle have misset det live, kan du herunder se et lille Highlights klip fra de krævende forhold.
Som tidligere nævnet var den 350 både store fleet den mest mangfoldige i nogen havkapsejlads i verden. Og mens de små både forventer at bruge mange dage med målgang onsdag eller torsdag for de mindste, så forventer løbsledelsen at du hurtigste Ultim trimaraner allerede er i mål i morgen mandag formiddag! Sådan er det fordi der er masser af vind her i starten som dog aftager jo længere bådene kommer vest på mod Fastnet Rock, hvilket skulle passe de store både helt perfekt.
Vi følger sejladsen, som du også kan gøre dels via tracking, dels via det Fastnet Race studiet som flytter til målgangen i Cherbourg. Det bliver for dem et kapløb med tiden om de når at komme på plads i Frankring før de store trimaraner krydser mållinjen.
Forrest (mandag morgen, red.) er Ultim trimaranen Edmoud de Rothchild, som med lidt over 20 knob runder Fastnet Rock inden for kort tid. Se trackingen her