Aegean600: En X-mission der skulle fuldføres

Et team fra X-Yacht i Haderlslev, havde sammen med værftes ejer Ib Kunøe sat deres græske partner i stævne, for at deltage i det nye spændende Aegean 600 offshore race. 600 NM rundt om de græske øer med start syd for Athen.

Valget af båd faldt på at sejle en 'top-tunet' Xp 44 med alle de nødvendige sejl. Alt var klart – syv danske, tre græske og en norsk navigatør var helt oppe på mærkerne til det store race, fortæller Kræn Nielsen til Bådmagasinet.

Nedtur
Båden vi skulle sejle i var udlejet ugen op til selve kapsejladsen, men kun tre dage før start går det galt. Besætning som havde lejet båden, rammer en sten med over 8 knob, med kølskade til følge - og med den skade kunne vi ikke nå at få båden klar til start.

Det mest positive i den del af historien var, at båden holdt, på trods af den er bygget med kulfiberramme, og ikke den kraftige stålramme, noget værftes konstruktører være stolte over. Teamet havde det i midlertidigt noget svært, efter måneders planlægning! Der fandtes ikke lige en anden Xp 44, men muligheden var at deltage i en 'almindelig' X4.6 charterbåd.

Sejlene passede nogenlunde
Det viste sig imidlertid, at sejlene fra Xp 44 kunne passes til masten, selvom de var lidt for små, specielt vore genuaer kunne være et problem, men med alternative skødepunkter m.m. kunne det lykkes. Teamets ambitioner måtte naturligvis dæmpes noget, men vi tog beslutningen og startede i en X4.6

Optur
Spændende sejlads med start i let luft fra overraskende retninger, men efter et par dage fik vi frisk luft op til 35 knob og sø. Det var noget, X4.6eren kunne lide, så vi endte med særdeles gode resultater. Trods vore beskedne ambitioner blev vi nr 1 i IRCII klassen, og nr tre overalt, af alle deltagende både. Kun slået af en TP52 og en Farr 70.

En frisk Ib Kunøe fit som resten af besætningen var ved roret, da vi krydsede mållinjen efter 3 dage og 23 timer. Ib, der er 77 år gammel, var en af de fire rorsmænd på båden.
Så alt i alt en herlig tur med godt humør og vand i håret. Og der var en del anerkendelse fra de øvrige deltagende både heriblandt flere carbon racere, da vi ankom i havnen.

Ib Kunøe – X-Yachts ejer tabte tre kilo undervejs, idet madlavning var vanskeligt i de sidste to dage. Med glimt i øjet har han annonceret, at han ikke vil tage dem på igen. Vi havde aldrig sejlet sammen før, så der var stor stolthed over at se teamet vokse i løbet af de dage på vandet, slutter Kræn Nielsen.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen