Garmin Round Denmark Race: Bådene med komplet besætning og 2Star sejlere fik efter en langsom start ud af Aarhusbugten et hurtigt ben til det nordligste punkt i Danmark Skagen.
Herefter viste Kattegat igen, hvorfor det er kendt for at være lunefuldt og uforudsigeligt. For i modsætning til de singlehand-sejlerne som oplevede at vinden tiltog ud af ingenting og blev til 35 knobs vind fra sydvest, så mødte 2Star-sejlerne og deltagerne med fuld besætning, et totalt vakuum.
Som alle, der har sejlet med sejl ved, så er der intet mere stressende end ingen vind – specielt ikke hvis det er et vedvarende vakuum. Og det var – for timerne gik fra tidligt om morgenen til aftenen og endda ind i natten, før der kom vind.
Kun Elliott 52eren 'Rafale' formåede at holde sig i gang - men teamet præsterede kun 100 sømil på 18 timer svarende til et gennemsnit på ca. 6 knob. 'Rafale' med skipper Philip Kadelbach entrede Øresund klokken 3 og efterlod det resterende af feltet langt efter sig. Eneste undtagelser var den anden Elliott, den mindre 35SS’er 'Palby Marine' og Humpfrey 39 'Ginkgo', der begge formåede at slå et lille hul til klumpen af både. Bådene var stadig hhv. 28 og 35 NM efter 'Rafale'.
Forreste 2Star leder klumpen
Hurtigste 2Star var den lille Dragonfly 28 'Tri' med Lars Kämpfe som skipper efterfulgt af JPK 10.30 'Ratzfatz 4' med Andreas Rohde ved roret. Disse både lå øst for den østlige spids af øen Anholt, og førte klumpen af både sydpå, men med stadig over 50 NM til Helsingør men endelig med hastigheder over 6 knob.
Singlehand sejlere i Østersøen
Singlehandsejlerne, der startede med to dages forspring, var alle i Østersøen. Grupettoen blev dannet af Scanmar 33-sejler Niels Thomsen og X79-skipper Esben Pilegaard, der begge sejlede syd for de svenske Ystad med 5 til 6 knob, mens Christian Jensen i X-412 Wuchtbrumme og Flemming Andressen i First 40.7 lå for anker.
De forreste både krydsede i Østersøen og forsøgte at finde den bedste vej vestover mellem Danmark, Sverige og Tyskland. Tre båd opholder sig midt i banen, 'The Beast', 'Beluga' og 'Embla'. Mens den hollandske båd 'Extra Hod' tog den venstre side af banen, mens den danske båd 'Let’s Sea' tog den højre side.
Spændingen bygger; vil 'Rafale' og skipper Philipp Kadelbach formåede at lukke kløften for de mindre enhåndssejlere, der skal hvile i mindst yderligere 8 og måske endda 16 timer før mål i Århus?
Denne opdatering her er skrevet natten til onsdag - vi bliver meget klogere i løbet af de næste par døgn, stay tuned...
'Rafale' - en fully-crewed Elliott 52, jager de førende Singlehand sejlere. Mon ikke de har hentet dem før Lillebælt? Foto: Peter Brøgger