H-båd Liga: Haarup Mixer Cup med favorit sejr

25 H-både sejlede i weekenden Haarup Mixer Cup på Århus Bugten med Egå Sejlklub, som arrangør.

Desværre blev stævnet også her præget af manglende vind, så der gennemførtes kun fire sejladser lørdag. Søndag blev bådene efter nogen tids udsættelse kaldt på banen, men vinden var for ustabil og svag til, at man kunne gennemføre en kapsejlads.

Den daglige tørn
Århus Bugtens vande er en af de store H-båds bastioner med omkring 15-16 deltagende både til tirsdags match. Og det er måske lige præcis den form for træning i dagligdagen, som der skal til for at ånde favoritten i nakken? Det lykkedes nemlig den lokale Anders Bertelsen fra Århus Sejlklub, at komme på skamlen med en flot andenplads i stævnet, ganske tæt på favoritten Claus Høj Jensen, som sammen med hans gaster Frederik Dahl Hansen og Rasmus J. Andresen vandt stævnet – mens Mads P.G. Korsgaard nuppede 3 pladsen.

Kærlighed til H-båden
Haarup Mixer Cup blev trods letvind et super stævne, hvor der blev vartet godt op om H-båds sejlerne. Stævnets hovedsponsor er den inkarnerede H-båds sejler og æresmedlem i Danske H-båds Sejlere Ole Christensen fra Silkeborg Sejlklub, som desværre på grund af sygdom ikke selv kan deltage. Ole Christensen vil med Haarup Mixer Cup, gerne give H-båds sejlerne det bedste stævne, som en form for tilbage-betaling af alt hvad H-båden har givet ham gennem en hel menneske alder. Ole Christensen så fra land sin H-båd First Lady med skipper John Hedegaard blive nummer 16.

H-båds sejlernes formand Henrik Toft takker på vegne af alle deltagere Egå Sejlklub, og alle de frivillige hjælpere for endnu engang, at skabe et stævne, som man slet kan vente med at komme tilbage til.

Haarup Mixer Cup 2021
1 Claus Høj Jensen. Herslev Strand Sejlklub. 8 point.
2 Anders Bertelsen. Århus Sejlklub. 11 point.
3 Mads P.G. Korsgaard. KDY. 13 point.
4 Claus Hovgaard. Sejlklubben Neptun Vejle 14 point.
5 Hans Ebler. Sejlklubben Neptun Vejle. 14 point

Se fotograf Peter Brøggers lækre fotos fra stævnet her

Se også lidt fotos i galleriet herunder, hvor de tre podie placeringer blev som følger:

1. præmie - DEN 597, Goodspeed, Herslev Strand Sejlklub, Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen, Rasmus Jørgen Andresen

2. præmie - DEN 586, Andersine, Aarhus Sejlklub, Anders Bertelsen, Christian Schulz, Betina Jepsen, Anders Lamberg

3. præmie - DEN 470, Lang Nok, KDY, Mads P.G. Korsgaard, Frederik G. Korsgaard, Jesper Jensen

Nogle af Egå Sejlklubs frivillige ved stævnet







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen