Wayfarer: Favoritsejre ved SM i Lynæs

Related Articles: Wayfarerne sejler om SM ud for Lynæs

På årets første sommermorgen stimlede Wayfarer folk fra det ganske land sammen på havnen i Lynæs, hvor Lynæs Sejl- og Kajakklub havde inviteret til Sjællandsmesterskab.
15 besætninger fra Ebeltoft i nord, Svendborg i syd, Sjælland i øst og Esbjerg i vest var samlet for at dyste indædt på banerne og nyde det gode selskab og kammeratskab på land.

Otte gennemført
Første stævnedag viste sig fra sin bedste side med høj sol og rimelige vindforhold. Til første sejlads var vinden stadig lidt ustabil, men efter et gedigent vindspring ved sidste topmærkerunding faldt den i hak og stod stødt og stabilt gennem de næste fire sejladser. Søndag startede derimod tyndt med absolut ingen vind ved planlagt starttidspunkt. Mange øjne spejdede optimistisk efter tegn på de første briser. Efter en times udsættelse blev flåden sendt ud til baneområdet, og med yderligere en times tålmodighed var vinden også nået frem, og tre fine sejladser kunne afvikles.

Top indsats fra dommerbåde
Sejladserne blev afviklet i virkelig god orden. Dommer og banehold var særdeles effektive med mærke flytninger og smidig og hurtig afvikling af starter. Det er noget vi i Wayfarer klassen sætter stor pris på – og fra klasse lyder der en stor tak til dommer og banehold. Også sejlerne bidrog med den rette balance mellem skarp og fair sejlads. Der var kun få ”situationer”, der alle blev løst korrekt på banen så protester blev undgået.

På resultatsiden var det meste åbent helt til sidste sejlads. Mange prøvede både at få gode og mindre gode placeringer i løbet af de otte gennemførte sejladser. Dog skulle vi holde vejret helt til 7. sejlads, inden en båd fra Sjælland vandt en sejlads, selv om det jo var Sjællandsmesterskabet dysten drejede sig om.

Favoritsejre
Mesterskabet blev vundet af storfavorittterne Mogens Just og Anders Friis, der med 11 point for tre første og fire andenpladser, var sikre vindere. Karin Lindquist havde på vejen til stævnet overtaget den i feltet velkendte ”Black Diamond” og tog samme med Bjarne andenpladsen med 26 point efterfulgt af Iversen på tredjepladsen med 28 point.

Allerede om tre uger er der igen chancen for at revanchere sig til DM i Skive.


Galleri







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen