Starbåden: Omdrejningspunktet for exceptionelt klubliv

Da Starbåden efter OL i London tilbage i 2012, sluttede sin 80-års lange status som OL båd, have mange sejlere rundt omkring i verden lidt bange anelser. Hvad skulle der mon blive af Starbåden på sigt – kunne en konstruktion tilbage fra 1910 uden spiler, klare sig i kampen om sejlernes gunst?

Successen i Troense
Herhjemme har Starbåden nok aldrig rigtig været helt væk fra landkortet – men efter en gruppe fra Troense, med Flemming Sørensen i spidsen, tog fat, lykkedes det at få VM 2017 til landet. Troense var på den anden ende, og et forrygende stævne (link til galleri, red.) blev afsættet for et voksende Star-båds-miljø, som i dag stadig vokser.

I dag sejles der nemlig Starbåd i Køge Bugt, Troense, Kaløvig, på Esrum Sø, og ikke mindst i Hellerup, hvor hele otte både er aktive - og med to mere på vej, skabes rammerne for et forrygende klubliv.

Aftenmatch med dinner
De meget aktive Starbåds-sejlere i Hellerup har hver torsdag, deres helt egen aftenmatch, og prikken over i’et er den efterfølgende middag. Maden står klar til sejlerne oppe i den hæderkronede klub, så snart de er tilbage fra vandet.

I øjeblikket arbejdes der på en helt speciel aftale med klubbens Hovmester. Ideen er, at der bestilles og betales for én sæson ad gangen, hvilket skal være med til at sikrer mulighed for nemmere at organisere det hele. Har du betalt, men af en eller anden grund ikke dukker op, så er det bare ærgerligt.

dinner
Klubliv i verdensklasse. Den hæderkronede Hellerup Sejlklub danner rammen om den største Starbåds flåde herhjemme. Med Paul Elvstrøm på væggen i baggrunden, og klubbens mange medaljer, er rammerne for et god sejlersnak på plads. 

Nu er Hellerup Sejlklub kendt for at skabe et miljø, og nogle rammer for sejlerne som sjældent set. Hallen hvor der pudses, poleres og skrues er uden sammenligning i øvrigt. Bådene står linet op i gården, hvis ikke de lige har været inde for i varmen, hvis der lige skulle fin-trimmes (læs skrues) på båden. Master kan vedligeholdes, ligesom sejl og andet grej kan tørres. Uden de forhold som Hellerup Sejlklub stiller til rådighed for sejlerne, var det ikke lykkedes at samle små 10 både.

halhygge
Hal-hygge. Det er ikke kun sejl, master og både som får varmen i hallen. Efter en vintertræning fungerer hallen også som varmestue.

Over-poweret
At sejle Starbåd optimalt, er fysisk krævende. Det handler blandt andet om at kunne tøjre de ’hestekræfter’ man har til rådighed. Det er som en Formel1 eller Le Mans bil, man kan ikke give fuld gas hele tiden – båden er simpelthen over-poweret Big Time - det er en kølbåd der skal sejles som en jolle.

Af samme årsag finder vi også en gruppe af sejlere med mange medaljer bag sig. Det er ikke unaturligt at finde både Verdens- og Europamestre fra andre klasser blandt Starbåds-sejlere, og der bliver gået til stålet, med fuld respekt for modstanderne. Det er således yderst sjældent, at man oplever protester efter en dags sejladser, selv ved større stævner.

Herhjemme er der i år ekstra god grund til at give den gas, da VM bliver sejlet i Kiel i slutningen af September, og inden da, sejles der DM i Hellerup.

lilleperhs
Hele vinteren igennem har Starbåds-sejlerne trænet i Hellup. Kun isen har holdt de aktive sejlere på land. 

Danske internationale VM-resultater
Når man skal lave research på danske resultater, så starter man med at tænke - hvornår vandt Paul? - Og jo, Paul Elvstrøm vandt VM to gange (1966 & 1967) – og den ene gang i 1966 netop i Kiel. Benny Andersen vandt i 1990 VM sølv, mens Christian Rasmussen og Michael Hestbæk begge har vundet VM bronze. Altså, VM sølv til Andersen/Just i 1990, Rasmussen/Hartsberg i 1995 og Hestbæk/Olesen i OL året 2012, begge teams VM bronze. Ligeledes er der landet en del EM medaljer, se mere på klassens website her.

Prøv en Starbåd
I klubben nord for København, har man fået så meget blod på tanden, at man har valgt at afholde hverve-dag i løbet af sommeren. Du kan simpelthen komme og sejle Starbåd, både som skipper og/eller som gast. Har du som skipper lyst til at prøve, låner du en Starbåd, og så får du en rutineret gast med ud, og modsat – som gast, sørger de etablerede sejlere at sende dig på vandet med en god skipper.

Du kan kontakte arrangørerne bag denne dag Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller på mobil 40 61 61 96 - Thomas Schmidt.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen