X-Yachts Gold Cup udsættes til august!

Hos X-Yachts har man løbende haft kontakt med Sailing Aarhus om deres Gold Cup og om udsigterne for restriktioner og forsamlingsloft. Efter seneste pressekonference fra statsministeriet besluttede de to samarbejdspartnere i enighed at udsætte eventen til august – nærmere bestemt til dagene 26 – 29.

”I samme periode afholdes der Sailing Aarhus week, hvor Sejlsportsligaen er til stede for afvikling af stævnet for 2. division”, fortæller CEO Kræn Brinck Nielsen. ”Men det giver rigtig god mening at placere de to events i samme periode, eftersom X-Yachts er en af hovedsponsorerne for Sejlsportsligaen”, uddyber Kræn.

”Det var forbundet med megen tvivl, om vi skulle udsætte eventen; Vores målsætning har hele tiden været at lave et brag af en Gold Cup fest, så med nuværende status på forsamlingsloft, var der ikke så meget at betænke sig på. Og vi tror fuldt og fast på beslutningen om august”, slutter Kræn Brinck Nielsen.

Jon Koch Hansen, CEO hos Sailing Aarhus synes det er en god beslutning; ”Under de givne omstændigheder er det den bedste løsning for alle parter. Der kan selvfølgelig blive udfordringer, i og med at de allerede tilmeldte deltagere ikke kan være med i august, men så får de selvfølgelig refunderet deres deltagergebyr”, fortæller Jon.

Inden ugens udgang modtager alle tilmeldte X-Yachts ejere en besked om udsættelsen og med retningslinjer for det videre forløb.

”Vi glæder os fortsat meget til denne event sammen med X-Yachts og vi håber at så mange som muligt bakker op om august-eventen”, slutter Jon Koch Hansen.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen