Populær kapsejlads gennemføres i Light-udgave

Thurø Sejlklubs Øhavet Rundt sejles på lørdag med 55 både som deltagere.

Traditionen tro starter kapsejladsen rundt om de sydfynske øer den sidste lørdag i august, denne gang med deltagelse af 55 både. Øhavet Rundt vil dog blive afviklet i en ”light-version” grundet Covid-19 pandemien og de deraf følgende restriktioner. Hos Thurø Sejlklub, der står bag arrangementet, havde man ellers forberedt sig på en større jubilæumsfest med musik og grillfest ved klubben i Gambøt efter sejladsen, da det er 50. gang, at kapsejladsen afvikles.

– Vi er selvfølgelig en smule skuffede, da vi havde forberedt et større arrangement samt en enhedspris på 50 kroner for besætningsmedlemmer. Nu fastholder vi alligevel prisen og gennemfører en light-udgave af kapsejladsen, hvor kun skipperen kommer til skippermøde, den fælles fredagsmiddag i klubhuset og morgenkaffen for sejlerne er aflyst på grund af forsamlingsforbuddet af mere end 100 personer, forklarer Ole Jensen fra kapsejladsudvalget i Thurø Sejlklub. I stedet vil klubben udlevere en pose med morgenbrød til de deltagende besætninger.

I Øhavet Rundt deltager en stor varietet af både (se fotogalleri, red.); der er turbåde typisk 30-40 fods uden målebrev, mindre fartøjer som International 806, Albin Express og Thurø Sejlklubs egne J70’er. Blandt flerskrogsbådene vil man kunne opleve Jan Andersen fra Ballen i sin trimaran Black Marlin, som han har vundet Silverrudder i to gange, og Thurø-sejleren Peter Hübners i trimaranen Flexodus.
.
Deltagertallet i den knap 40 sømil lange bane rundt i Øhavet har været lige så omskiftelig som vejret. I de bedste år har mere end 200 både dystet. Ved 25 års-jubilæet i 1995 var der tilmeldt 149 både. Sidste år kæmpede 46 besætninger. På lørdag ser det ud som om, vi får en noget svag vind, men forhåbentlig en spændende dyst.







★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen