Finn DM: Imponerende felt - trods afbud fra 10 norske deltagere

Fredag starter Finnjolle DM i Reersø, og det bliver med hele 49 tilmeldte. Et imponerende tal, og endda efter at 10 norske deltagere har måttet melde fra på grund af de norske myndigheders rejserestriktioner. Der er faktisk tale om en rekord for antal danske deltagere - hele 34 af slagsen.

Flere favoritter
Det ligner et stærkt felt som gør klar til at kæmpe om DM-titlen, og blandt favoritterne findes ud over nogle danske deltagere, også flere fra udlandet. Thomas Schmid GER193, må, med hans sejre i både 2019 og 2018, nok regnes som stor favorit, mens de to øvrige podieplaceringer fra 2018, Cees Scheurwater, NED7, (Nr. 2 i 2018, red.) og Bas De Waal, NED29, (Nr. 3 i 2018, red.) også tæller med blandt bejlere til podiet, ja så må Otto Strandvig, DEN21, som har vundet det danske mesterskab flere gange, også leve med favoritværdigheden.

Top-10
Men som tidligere nævnt, et stærkt felt, så der vil være flere tyske, svenske og danske sejlere, der kommer til at sejle med om Top-10 placeringerne, heriblandt sidste års danske mester Bo Teglers og sølvinder Michael Staal.

Sejlklubben i Reersø har lavet nogle gode forberedelser og Finnjolle sejlerne føler os allerede meget velkomne.

Baneleder er Jan Madsen, som klassen efterhånden har et længerevarende og godt samarbejde med om DM.

Alt i alt ser det ud til at blive en fantastisk weekend med god søsport, godt kammeratskab og mange hyggelige timer. Lige nu ser vejret også ud til at være på vores side.

Sidste år var vi over 60 deltagere, men det var jo på grund af, at vi lagde stævnet i sammenhæng med Finn Masters

Deltagerlisten her. (eksternt link, red.)







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen