Søndag eftermiddag startede Bouwe Beeking og teamet om bord på Childhood 1 i den nye sejlads Round Denmark Race, fra Rømø i vest - nord om Skagen - øst om Christiands Ø, for så at gå op gennem Storebælt og i mål i Aarhus. Det er ruten som er blevet testet i den nye sejlads som har set dagens lys herhjemme.
Man kan naturligvis godt kalde det en rekord, men ikke en rekord, hvor man har slået en gammel tid, men derimod en rekord sat, uden at kunne undgå det, da sejladsen jo netop ikke har været gennemført tidligere, men herligt initiativ - og jo bestemt ikke hver dag at der dukke en ny sejlads op i Danmark.
Med om bord var i følge BT en besætning af særdeles rutinerede sejlere, kombinerede med yngre kræfter, som skipper Bouwe Beeking også har brugt lejligheden til at få tjekke ud som mulig kommende Ocean Race-sejlere. Om bord var:
- Bouwe Bekking: Skipper på båden.
- Katja Salskov-Iversen: OL broncevinder i 49’erFX i Rio 2016.
- Jens Dolmer: Rutineret Volvo Ocean Race sejler - sammen med Bouwe Bekking flere gange.
- Louis Balcaen: Belgier, der har sejlet Ocean Race med Bouwe Bekking et par gange.
- Jelmer, Rutger, Laura og Arianne: Fire unge hollændere - to drenge og to piger. Alle sammen personer, som Bouwe Bekking tester frem mod næste Ocean Race i 2021.
- Jørn Larsen: Ejer af Trifork.
- Brødrene Emil og Theis Midé Erichsen