OK jollen er populær, det kan der ikke herske nogen tvivl om på vore breddegrader. Rigtig mange danskere blander sig på verdensranglisten, og de seneste år er der dukket nye joller op.
Som et svar på den hurtige vækst OK jollen oplever, der har den Internationale klasseorganisation taget action til en ny Euro League.
Der er valgt fem stævner, heriblandt et i Danmark, hvoraf de tre skal tælles med i det samlede regnskab. Rigtig mange af OK jolle sejlerne deltager faktisk allerede i to af de fem stævner, så med Euro Leaguen håber klasseorganisationen på at flere lige vil nappe det tredje stævne med, så de kæmper med om en placering i Leaguen.
Den nye League starter ved det populære Spring Cup i Medemblik (Holland, red.) herefter EM som er planlagt til Lundeborg (DK, red.) hvorefter turen går til Kieler Woche. I efteråret sejles der igen i Holland på Oostersee, for så at slutte af ved Bandol i Frankrig. Her sejlede OK jollerne EM tilbage i 2018, og det var en kæmpe succes – så man har nærmest ’tigget’ om at få lov til at vende tilbage.
2020 OK Euro League
- Spring Cup, Medemblik, Holland, 1-3 maj
- EM, Lundeborg, Danmark, 15.-17. Maj
- Kieler Woche, Kiel, Tyskland, 20.-23. Juni
- Hollandsk Mesterskab, Oosterzee, Holland, 22. til 23. august
- Final - Efterårstrofæ, Bandol, Frankrig, 16.-19. September
OK jollen er flot udbredt i det centrale sejler-Danmark. Illustration lånt af Dansk OK jolle klub