Jonas Warrer har vundet den seneste OL-guld til Danmark. Det skete efter den berømte og helt fantastiske finale tilbage i Beijing 2008. Den husker de fleste. Siden er det gået stødt og roligt ned ad medaljebakken for de danske 49er sejlere.
Fra OL-guld i Beijing 2008 til Warrer/Kirketerp - blev det til bronze i Weymouth i 2012 til Nørregaard/Lang, hvorefter Warrer/Lübeck lige nøjagtigt missede podiet i Rio, efter en brøler af rang. Langt foran i tredje sejlads sejlede duoen forkert, blev diskvalificeret, og måtte bytte en sikker prik med en ligeså sikker disk, hvilket i mine øjne kostede en dansk OL-medalje.
Langt fra medaljer
Med lunkne resultater op til VM i næste uge, kan man med rette frygte at den gyldne danske 49er æra på den internationale scene er ved at være slut. En beskeden 19. plads til Warrer/Precht blev bedste danske placering - fulgt af Nyborg/Olsen som nummer 22 - Hansen/Sletten som 26'er og med team Niko/Smil - som 32'er...
Tilbage i min leder efter OL i 2016 efterlyste jeg trænermiljøer på topplan. Uden disse, ingen topresultater - og der skal arbejdes hårdt og målrettet over længere tid. Hvis dette ikke er tilfældet, så er konkurrencen inden for eliteidræt i dag så høj, at man ingen chance har for at blande sig i toppen.
Om det bliver muligt, får vi svar på i næste uge, hvor VM i 49er løber af stablen i Auckland. Kan Warrer trække endnu en kanin op af hatten, eller skal vi se et af de "yngre" teams komme bagfra og lave en overraskelse?
Lad bare den gamle redacteur bliver overrasket ...
