H-Båd: Udskiftning på podiets øverste trin

H-båd Ligaen sejlede forrige weekend årets sidste stævne med 19 H-både på Vejle Fjord. Som traditionen er, så er Brejning Bådklub arrangør af H-bådenes sidste liga stævne, hvor de afgørende point skal sejles hjem, hvis man vil udtages til Verdensmesterskabet eller forsøge, at blive den samlede vinder af årets H-båd Liga 2019.

Korsgaard fra KDY var urørlig
Mads P.G. Korsgaard, Svend Jørgensen og Jesper Jensen var helt urørlige og sejlede en flot stævne sejr hjem med hele 12 point ned til den regernede verdensmester, og yderst sejrsvandte Claus Høj Jensen på andenpladsen. Tre´er i stævnet blev en i lige så meget hopla Mike Rasmussen fra Struer Sejlklub som kæmpede en hård kamp om anden-tredjepladsen, - og selv om de sejlede fra Claus Høj Jensen i søndagens sidste to sejladser, så var der stadig et point op til årets verdensmester.

De 19 H-både nåede, at sejle syv sejladser i efterårets flotteste solskinsvejr med en let til middelvind.

At finde det rigtige spor på Vejle Fjord er altid en udfordring på grund af landskabet med bakker og skove tæt på banen, men denne gang kunne ingen se sporet bedre end Mads P.G. Korsgaard i H-båden Lang Nok.

Brejning er fantastisk
For H-båd sejlerne er stævnet i Brejning magisk. Bådklubben laver altid et superarrangement for os og Vejle Fjord er altid spændende og uforudsigelig. I Brejning er vi kommet til årets afslutning og vinderne hyldes med fest og sang, og dem som ikke vandt glæder sig over H-båd sejlernes fantastiske fælleskab.

Claus Høj Jensen vinder H-båd Ligaen 2019
Claus Høj Jensen vinder dog H-båd Ligaen 2019 rimeligt suverænt. Besætningen fra Herslev Strand Sejlklub er i sæsonen ikke blevet placeret dårligere end nummer to i stævnerne, og selvom det nogle gange ser ud til at konkurrenterne har fået dem ned i sækken, så formår de altid lige at skrabe nogle point sammen, og vinder - om tyskerne i fodbold, altid til sidst. Imponerende. 

Det samlede resultat for årets H-båd Liga 2019
1 Claus Høj Jensen. Herslev Strand Sejlklub.
2. Claus Hovgaard. Sejlklubben Neptun Vejle.
3. Anders Bertelsen. Århus Sejlklub.

Se meget mere på Danske H-båds sejlere, og se mere om Brejning Bådklub her

vinderne i brejning

H-båd Liga 2019 i Brejning: 1 Mads P.G. Korsgaard, Svend Jørgensen og Jesper Jensen. KDY. 12 p. 2 Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Lars J. Andresen. Herslev Strand Seljklub 24 p. 3 Mike Rasmussen, Anders Damgaard og Kaj Meldgaard. Struer Sejlklub 25 p.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen