IKC 2019: Team Gottfredsen vinder på San Francisco Bay - og tager 'The Triple'

Knarr klassens uofficielle VM blev i år afviklet på den legendariske San Francisco Bay, og det er naturligvis et mega stolt Team Gottfredsen, som vi har været i kontakt med fra USA. Det er nemlig tredje gang i træk at teamet vinder IKC – International Knarr Championship, og sjette i alt, hvilket gør teamet fra Rungsted Sejlklub til det mest vindende IKC team ’ever’…

Teamet har tidligere vundet IKC hele fem gange, men aldrig tidligere er det lykkes at hive mesterskabet med hjem fra San Francisco Bay, hvor det ikke altid er helt nemt at ’finde rundt’ på banen, og hvor stærke ’lokale’ teams ofte har domineret.

Sluttede stærk af
Det er f.eks. aldrig lykkes Gottfredsen at slå de stærke Perkins brødre John og Chris, når dysten er foregået i San Francisco, ligesom nye og yderst kompetente team dukkede op her i 2019. Tidligere Finnjolle OL-sejler, og nu fuldtids-professionel Russ Silverstri, var hyret ind som rorsmand på et andet US-team, men ligemeget hjalp det –  Gottfredsen fandt vej til øverste trin på podiet. Russ Silvestri førte faktisk stævnet ved Mid-week, og var tætteste konkurrent til det danske team, men en yderst stærk afslutning af Gottfredsen, med en prik samt en anden, så var IKC 2019 sejren i hus.

'The Triple'
Gottfredsen vandt senest i Danmark (2018 Skovshoved, red.) – og minsandten om ikke også teamet nappede guldet da der blev sejlet tilbage i 2017 hvor IKC blev afviklet i Oslo. Med sejren i San Francisco har teamet altså taget tredje IKC mesterskab på stribe, og en ægte ”The Triple” – at de så samtidig også er, som tidligere nævnt, det mest vindende Knarr-Team EVER, er jo ganske imponerende...

Team-Gottfredsen består af Lars Gottfredsen, Anders Fisker, Kasper Bonnevie og Jesper Kjer, og fra Skipper Lars Gottfredsen får vi denne kommentar med på vejen:
’IKC er et særligt udfordrende mesterskab, da vi sejler i lånte både med skifte til ny båd hver dag i de 6 race-days. Det stiller særligt store krav til sejlerne, at kunne stille skarpt i ”fremmed mands” båd - dette er nok netop Team-Gottfredsens force, hvilket - ud over at gode starter samt taktik på banen, førte til en meget overbevisende serie.’

Se link til resultatliste her

knarrikc2019

Ved Knarr IKC byttes der ved simpel lodtrækning, både i løbet af stævnet, og på San Francisco Bay kan forholdene være rigtig svære at læse, med frisk vind - bølger og meget strøm. Foto: Roxanne Fairbairn







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen