DH-DM: Forrygende stævne - der er kommet for at blive

Related Articles: DH-DM: Alt er klar – og du kan stadig nå det - få ledige pladser, DH-DM: Manglende vind skabte store taktiske udfordringer, DH-DM: Svært at ønske sig bedre forhold

DM er der sejlet om i mange år, og i mange forskellige klassebåde rundt omkring i landet, men aldrig har man forsøgt at samle på tværs af klasserne og afviklet et DH-DM. Det gjorde man så i Juelsminde, og fra de sejlere som vi har talt med her på redaktionen, ja - så var det bestemt ikke sidste gang de skulle deltage.

Juelsminde i topform
Der blev også afviklet et stævne som fra start havde valgt at lægge overliggeren højt. 70-80 frivillige ydede en eminent indsats for at servicere sejlerne, med alt fra kildevand til kranhjælp, og gallamiddagen lørdag aften i det store 'cirkus-telt' manglede intet. Der vil naturligvis altid være ting som kunne gøres anderledes, men mon ikke et godt evalueringsmøde får justeret de småting ind til næste år.
Der blev sejlet bane-distance-bane, og søndag sluttede det hele med tre banesejladser, inden de første vindere af DH-DM kunne kåres.

Søndags-dis
Det startede diset på vandet ud for Juelsminde inden starten klokken 09.30. Men henover formiddagen viste bugten sig fra sin bedste side med 5-7 m/s fra en vestlig retning, som nok fik de fleste sejlere til at glemme det uvejr, der herskede over havnen natten til søndag.

Prik, prik og ja - endnu en prik
Spændingen var stadig i top da søndagens første start gik. Fra sidelinjen kunne høres lidt råben fra sejlerne, for at få den bedste plads på linjen, og dermed sikre et godt spor efter starten. Visione7, en Ker 11.3, lavede en prik i dagens første sejlads.
I gruppe to snuppede Italia 9.98 en prik, og har - nok ikke overraskende, sejlet stabilt yderst stabilt med fire prikker ud af seks mulige, sådan.
Selvom Ærø Pigen inden dagens sejladser sad solidt på førstepladsen i gruppe tre, blev det til lidt spænding. Pilgrim, en Express, tog en prik i søndagens første sejlads og rykkede dermed op på pointtavlen.

Gruppe 1
Stævnets sidste sejlads blev skudt i gang søndag lidt over middag. Efter en 2. plads i sejladsen kunne Nexus, en X-41 fra Horsens, tage guldet i gruppe 1. Med 7,5 point ned til nummer to, Visione7, efterfulgt af FeOs fra Snaptun kun 0.5 point efter.

Gruppe 2
I gruppe 2 kunne besætningen på Italia 9.98 løfte guldet og kalde sig danmarksmestre efter endnu en prik. Syv point efter kom X-99’eren Mille fra Sejlklubben København, som med en anden i sidste sejlads, kunne tage sølvet med hjem til Sjælland. Ylva’en, Den Røde Løber fra Bogense Sejlklub leverede deres fratrækker i stævnets sidste sejlads, en 12. plads. Det var dog ikke nok til at tage bronzemedaljen fra dem.

Gruppe 3
Ni point foran nummer to kunne Ærø Pigen, en Global One med skipper Frank Eriksen, som forventet tage guldet med hjem. Efter stævnets fratrækker i andensidste sejlads, viste de i sidste sejlads at de hører til på toppen af podiet med endnu en prik. Kolding-besætningen på Expressen, Pilgrim, tog sølvet med en andenplads i sejladsen, efterfulgt af CB66 Raceren, CaBoom fra Bork Bådelaug, kun ét point efter.

Alt i alt en forrygende succes på i Juelsminde, som også holder DH-DM de næste to sæsoner, så hvis du ikke allerede har noteret dig det nye stævne, så få talt med din besætning, om ikke de lige skulle møde op næste år, og vise hvordan det skal gøres.

Et DH-DM på tværs af alle klasser er helt sikkert kommet for at blive

Se masser af fede fotos taget af Peter Brøgger - af de mange glade vindere med mere på stævnets Facebook side her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen