U-EM Europajolle: 2 x dansk sølv i Faaborg

Related Articles: U-EM E-jolle: Flot dansker dag i Faaborg - se video

'Jeg er træt, jeg er totalt udmattet, men det føles virkelig godt.' Ordene kommer fra Faaborg-sejleren Marie-Louise Harboe, som leverede en overraskelse af de helt store til ungdoms EM i Europajolle, der blev afholdt af Faaborg Sejlklub.

Efter fem dage på vandet og i alt 10 sejladser i udfordrende vindforhold kunne den 17-årige Faaborg-sejler lørdag eftermiddag stille sig op på podiet og få overrakt en sølvmedalje. Harboe ender dermed også som bedste dansker i pigefeltet til EM, og resultatet kommer bag på den talentfulde sejler, som ikke er vant til at ligge med så langt fremme.

'Det er lidt underligt. Jeg har nærmest ikke trænet i år pga. skolen, så jeg havde overhovedet ikke regnet med at slutte på en så flot placering,' siger Marie-Louise Harboe, som her forsøger at forklare årsagen til det uventede resultat.

'Jeg har bare sejlet pissehurtigt og lavet nogle gode starter,' siger den lokale Faaborg-sejler, som også begrunder det gode resultat med en nyfunden mental styrke.

'Jeg har troet på mig selv mere end nogensinde før, og når man gør det, så kommer de gode resultater automatisk. Jeg kan fandme godt sejle hurtigt, og det har jeg bevist til dette mesterskab,' lyder det stålfast fra Marie-Louise Harboe.

Også ungdomslandstræner Frederik Andersen er glædeligt overrasket over Faaborg-sejlerens resultat.

'Den havde jeg faktisk slet ikke set komme. Det er virkelig godt klaret,' lyder det fra Frederik Andersen, som peger på, at Marie-Louise Harboes imponerende fartoverskud har været hovedårsagen til det flotte resultat.

'Hun har tonset derudaf uanset vejret, og så har hun været rigtig god til at arbejde meget med båden, især på lænserne,' siger Frederik Andersen.

Hele fire danske piger sluttede i top 10 til Europamesterskabet i Faaborg Sejlklub, heriblandt Marie Kristine Medina Præst (4. plads), Mette Hasling Gade (5. plads) og Iben Dam Schmidt (6. plads). Et resultat, der er særdeles tilfredsstillende, lyder det fra pigernes landstræner. 'Vi har igen bevist, at danskerne hører til i toppen. Det er mega fedt,' siger Frederik Andersen.

Stærk slutspurt fra Ullmann
I drengefeltet viste Sletten-sejleren Jonas Ullmann sin vante klasse og sluttede på en samlet 2. plads, kun overgået af den finske sejler Llari Muhonen, og EM-sølvet kom i hus efter en rigtig stærk afslutning på stævnet , hvor en første samt en fjerde gjorde udslaget.
'Set i lyset af de vindforhold, vi har haft, så er jeg meget tilfreds. Jeg kan klart bedst lide, når det blæser, og til dette mesterskab har vi haft seks sejladser med let vind og fire sejladser med hård vind' siger Jonas Ullmann, som har arbejdet meget med koncentrationen, når vinden har været til den lette side.

'Jeg har accepteret, at jeg går dårligere fart end de fleste, når det ikke blæser meget, men jeg har hele tiden forsøgt at bevare fokus og ikke gå i panik,' siger Jonas Ullmann.

Blandt de danske drenge var det kun Jonas Ullmann, som præsterede at slutte i top 10, men ifølge Lau Zachariassen, som er landstræner for de danske drenge, skyldes det, at mange af de danske sejlere først lige er startet i Europajollen.

'Jeg er meget godt tilfreds. Vi har en masse nye drenge, som stadig har problemer, når der kommer lidt vind. De har svært ved at holde jollen og mister derfor fart. Men det kommer med erfaringen,' siger Lau Zachariassen og fortæller, hvordan han har tænkt sig at optimere drengenes præstation fremadrettet.

'Vi skal have trimmet dem ind. De bliver nødt til at forstå, hvordan man trimmer båden, så de kan holde jollen i hårdt vejr. Min rolle bliver at få dem depowered, så de lettere kan holde jollen flad og dermed sejle hurtigere,' slutter Zachariassen.

Få resultater fra EM i Europajolle her

Og her får du lige et link til et hav af super fede fotos, - alle set gennem objektivet fra Anders Lund

harboe

Marie-Louise Harboe, leverede en overraskelse af de helt store til ungdoms EM i Europajolle, ved at vinde sølv. Foto: Anders Lund

jonasu

Jonas Ullmann vandt, efter en suveræn sidste dag også sølv ved EM i E-jolle. Foto: Anders Lund

Kilde: Pressemeddelelse fra EM stævnet i Faaborg







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen