Dansk sølv til ungdoms-VM i Nacra 17

Det lykkedes Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov at vinde sølv i Nacra 17 til 2019 Junior World Championship. Stævnet blev sejlet i Risør, Norge

Nacra ungdomsholdet Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov vandt en sikker sølvmedalje til Junior World Championship. De endte med knap 3 points forskel op til guldvinderne, italienske Gianluigi Ugolini og Maria Giubilei, der havde 26,6 point.

Mere bemærkelsesværdigt er afstanden ned til nummer 3, det tyske team Silas Mühle/Romy Mackenbrock, der sejlede 50 point hjem og fik bronze.

For nogle uger siden sejlede Natacha Violet Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov en 6.plads hjem i Kiel. Nu skal landsholdsteamet Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck måske til at kigge lidt efter, et nyt stjerneteam har set dagens lys.

TOP 3 Nacra 17 Junior World Championship i Risør; Norge

  1. ITA 98 Gianluigi Ugolini / Maria Giubilei
  2. DEN447 Natacha Violet Saouma-Pedersen / Mathias Bruun Borreskov
  3. GER468 Silas Mühle/ Romy Mackenbrock

Se alle resultater fra Risør, Norge her.