Sydfjordsstævne med fest i Herslev

Sejlere fra nær og fjern mødes til Sydfjordstævne i Herslev Strand Sejlklub d. 24. august.

Afhængig af vinden, sejler kapsejlerne to eller tre sejladser på Yderbredningen, og en kort distancesejlads tilbage til Herslev. Hvis fire sejladser gennemføres som planlagt, fratrækkes det dårligste resultat på op-ned bane. 

Deltagerne i Cruising og Singlehand sejler to overkommelige distancebaner, den første med start ved Herslev og mål på Yderbredningen. Den anden med start på Yderbredningen, og mål ved Herslev.

Crusingregatta (Sejl ræs for sjov) er et tilbud for sejlere, der ikke orker at sætte sig ind i de mange paragraffer i kapsejladsreglerne – ikke har fået båden målt ind til en DS kapsejladslicens – eller bare ønsker at snuse lidt til stemningen ved et kapsejladsstævne.

Cruisingklassen sejler to overkommelige distancesejladser efter TurLys og enkle regler: Én sejlads fra Herslev til Yderbredningen, og én sejlads tilbage fra Yderbredningen til Herslev. 
Sejl med eller uden spiler: I forbindelse med skippermødet oplyser deltagerne om de sejler med eller uden spiler/genakker. 
Enkle regler for cruisingklassen findes her.

Singlehand var det helt store hit i 2018, med 11 deltagere. Singlehand sejles på samme baner, og efter samme regler, som Cruisingregattaen. Der sejles efter TurLys med fradrag for singlehand. Sejl med eller uden spiler: Ved skippermødet oplyser deltagerne om de sejler med eller uden spiler/genakker.
 
Vi mødes på kryds og tværs af bådtyper og generationer til en stor sejlerfest lørdag aften. Tilmelding til festen er nødvendig, senest søndag inden stævnet. Følg linket nederst på siden.

Overnatning i egen båd, i telt eller campingvogn er ganske gratis under stævnet. 
 
Om søndagen er der juniorstævne samt præmieoverrækkelse med pral for Sjælland Rundt På Indersiden. 

Søsætning og optagning af kølbåde op til 2000 kg. er muligt ved hjælp af sejlklubbens kran.

Nu med forbedringer

I forhold til sidste år er stævnet forbedret på et par punkter:

  • Der sejles på adskilte baner: Mærkerne samt start- og mållinje på kapsejlernes bane indgår ikke i distancebanerne, single-hand og cruisingsejlerne benytter. Udover større sikkerhed giver ændringen mindre ventetid mellem sejladserne for alle parter.

  • Respitstart indføres på banerne for cruisingregatta og single-hand, så bådene bør komme samlet i mål - i hvert fald teoretisk - så ventetiden mellem de to distancesejladser reduceres mest muligt. 
Hurtigste båd starter sidst, og første båd i mål vinder sejladsen.

Præmier til alle
Der laves ikke om på HSS' usædvanlige præmiering af deltagerne:
Alle deltagere modtager moderate præmier.
 
Overaltvinderne i de tre klasser - kapsejlads, cruisingregatta og single-hand – trækker lod om en ekstrapræmie blandt de øvrige deltagere i deres klasse.Hvis du er hurtig med tilmeldingen kan du få det hele for det halve: Deltagergebyret er kun kr. 100,- ved tilmelding senest 15. august. Fra 16. august er gebyret kr. 200,- indtil der lukkes for tilmeldinger, torsdag inden stævnet.
 
Sidste frist for tilmelding til sejlerfesten er søndag 18. august, med mindre der er 'udsolgt' inden da.

Tilmelding til Sydfjordsstævne, lørdag 24. august her.

Tilmelding til SommerSejlerFesten, lørdag 24. august her

Sejladsbestemmelserne er klar, og findes lige her.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen