Årets AFI 2Star med flere rekorder

Det traditionsrige og yderst populære AFI 2Star Race fra Aarhus, blev på flere områder væsentligt anderledes end de seneste par år. Der blev ganske enkelt sat flere rekorder:

• 130 tilmeldte mod 110 i 2018
• Udsolgt på ~5 minutter, hvor man skulle bruge en time i 2018
• Og så den 'triste' - en tredjedel af deltagerne kom ikke i mål lørdag.

Med Samsø om styrbord
Også i år gik turen rundt med Samsø om styrbord. Starten gik udenfor Aarhus havn lørdag morgen i meget stille luft. Alle var klar over der var en front og dermed luft på vej, men det fine vejr holdt indtil sejlerne lå mellem Sletterhage fyr og Issehovedflak, hvor vinden og regnen så til gengæld kom i rigelige mængder.

Der blev typisk meldt om 15ms, og om bord på Henrik Jørgensens (X4Box) målte op til 24m/s. Det kostede materiel skade for en del sejlere, hvoraf nogle sejlede retur til Aarhus Sejlklub, mens andre klarede den ned til Ballen havn. Der blev heldigvis ikke meldt om personskader og Marinehjemmeværnet, som fulgte bådene tæt havde ikke behov for, at yde assistance.

Lørdagens løb er med omvendt respit, som skulle, hvis DH målene ellers er 'retfærdige', sikre et tæt løb mod mållinjen. Første både i mål var to Folkebåde, henholdsvis Søsvalen og Nanna, efterfulgt af X50’eren XOXO, samt Hanse 470 Karma, hvorefter bådene kom ind med få minutters mellemrum.

Trætheden afkortede festen
Ved moleøllen i Ballen havn var der rigelig med historier, som skulle fortælles. Til gengæld var det nogle trætte deltagere og festmiddagen i Sejlerstuen/Dokken sluttede tidligere end set de senere år.

Søndag var vejret ændret til høj sol og en stabil vind fra vest på 5-8 m/s. Det gav optimale sejlerforhold, og et lækkert kryds ned om Samsø, og derefter en svag foran for tværs op mod Aarhus. For de fleste for spids til en spiler, hvori mod enkelte havde succes med Code 0.

Løbet søndag var med fem starter, fra kl 08:00 til 10:00. Første båd i mål var Bandholm 35 Timshel, fulgt af IMX40 Mandalay, Albin Nova Seaduction og Faurby 330 Pondus.

Ældste vandrepokal
Samlet vinder af AFI 2Star Race får vandrepokalen Damernes Pokal, som er den ældste aktive kapsejladstrofæ, og er tilbage fra 1883. I år gik den til Folkebåden Søsvalen og dens besætning Peder Bo Nielsen og Rasmus B. Nielsen fra Sejlklubben Bugten.

Resultaterne kan downloades her

arconaafi

Her en Arcona meget tæt på land, ved Sletterhage Fyr på sydspidsen af Helgenæs. Foto: Peter Brøgger.

Se stort foto af Peter Brøgger - klik på fotoet. 







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Simple Living i og med naturen

★ Test af sejlbåde

★ Hemmelighederne bag XR 41 - har X-Yachts knækket koden?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Udfordringer for parforholdet

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner C21 - klassisk daycruiser i moderne forklædning

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Vi flytter ind på båden

★ Test af sejlbåde

★ Jeanneau 350 Walks the Walk

★ Interview & Portræt

★ Lars Ive: Man skal give tilbage til sporten...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 2

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen