Maritime præmiesponsorer til Sjælland Rundt 2019

Præmierne til årets Sjælland Rundt bliver i år sponseret af Palby Marine A/S og Kronborg Marine ProShop. Helsingør Sejlklub har indgået aftale med de to præmiesponsorer, så der er garanti for, at årets præmier er 100% maritime.

Når de gennemførte både er kommet over mållinjen ud for Helsingør Nordhavn i løbet af weekenden d. 29-30. juni, vil de vindende både kunne mærke, at der står en stor præmiesponsor i ryggen på dette års Sjælland Rundt.

Palby Marine A/S og Kronborg Marine ProShop er nemlig præmiesponsor for den traditionsrige kapsejlads, der i år kan fejre 73 år. Helsingør Sejlklub har lagt stor energi i årets kapsejlads og der er over 100 både tilmeldte.

Sjælland Rundt i fremgang
Helsingør Sejlklub, Palby Marine og Kronborg Marine ProShop glæder sig over den store fremgang og ikke mindst den interesse sejlerne har vist for kapsejladsen og den opmærksomhed hele arrangementet har fået. Der er lige nu 100 tilmeldte til kapsejladsen, som skydes i gang torsdag d. 27. juni, med første start ca. kl. 10.

Palby Marine er kendt af de fleste sejlere og har leveret mange produkter gennem årene til sejlere i hele landet. Med aftalen øges kendskabsgraden både hos Palby Marine og Sjælland Rundt.
– Det er glædeligt, at Palby Marine og Kronborg Marine ProShop igen i år ønsker at støtte op om årets sejlads og dermed være med til at sætte fokus på sejladsen. Vores ambition er at få endnu flere sejlere på vandet, og det er en ambition som både Palby Marine og Kronborg Marine ProShop er med til at støtte op om, siger Martin Anfeldt, kommunikationsansvarlig i Helsingør Sejlklub.
Hos Palby Marine A/S i Kolding er man også begejstret for sponsoraftalen.
– Palby Marine er med over 10.000 varenumre på lager Danmarks største grossist af maritimt udstyr og reservedele. Vi stræber efter at have det mest komplette lager af alle typer bådudstyr, af den bedste kvalitet til den rigtige pris. Vores lager og distributionsnetværk, sikrer at vi kan levere produkter til sejlerne via vores forhandlere, fra dag til dag. Det er derfor naturligt at være en del af en så stor kapsejlads som Sjælland Rundt der er med til at sætte fokus på sejladsen, fortæller Peter Helleskov fra Palby Marine A/S.

Sjælland Rundt 2019 får udenlandsk besøg fra Middelhavet
5. juni sejler "Vertical Smile" - den 60 fod store Swan, fra Palma de Mallorca med kurs mod Danmark. Intentionen er at nå til Danmark på 22 dage, så de kan deltage i dette års Sjælland Rundt. Ambitionerne er høje, og det vil den givetvis også være under sejladsen Sjælland Rundt. Den 18,86 meter lange Swan med den dynamiske vandlinje er fra 2010 og har ikke tidligere været i Danmark. Den har sejlet i Middelhavet og har primært sejlet Rolex Cup – bl.a. fra Sardinien.

Også Michael Møllmann i sin nye båd, Elliott 35 SS ”Palby Marine” har tilmeldt sig, med besætningen Hansen Sailing Team fra KDY.

Læs mere om Helsingør Sejlklub og sejladsen ”Sjælland Rundt” her.

Læs mere om Palby Marine her og find gode tilbud på Kronborg Marine Proshops hjemmeside her.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen