Øv-dag for Cenholt og Lübeck før EM-finale - se video

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck på fjerdepladsen før Medal Race ved Nacra 17-EM. Dansk 49erFX sejler sig ind i medaljekamp.

Lørdag blev den hidtil tungeste dag ved EM for Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck. Den danske top-Nacra blev noteret for beskedne placeringer som 20 og 13 i dagens to sejladser, afviklet i lette og vanskelige vindforhold ud for sydengelske Weymouth.

Resultaterne sender dem to pladser ned – fra anden- til fjerdepladsen – i den samlede EM-stilling.

Før det afsluttende Medal Race senere i dag søndag er Cenholt og Lübeck nu placeret midt i et tæt topfelt bestående af seks både, som skal fordele de tre EM-medaljer mellem sig. Alt fra EM-guld til en sjetteplads er muligt for danskerne.

Dansk FX'er rykker ind i medaljekamp
I 49erFX har de tidligere dobbelte europamestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard haft svingende resultater hen over EM-ugen. Dog ikke lørdag, hvor de med placeringer som 4 og 1 i de to sejladser leverede feltets bedste serie på dagen.

Dermed avancerede de en enkelt plads i tabellen til den samlede sjetteplads. Nok så vigtigt har de nu blot seks nettopoint til medaljepodiet, hvilket er inden for rækkevidde, hvis de lykkes med et godt Medal Race søndag.

I 49er-klassen bliver Medal Race uden dansk deltagelse. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl slutter som bedst placerede danskerbåd på 16. pladsen, mens den anden danske båd i guld-fleeten med Jonas Warrer og Jakob Precht Jensen må tage til takke med en beskeden 18. plads.

Se video fra en svær dag på vandet ud for Weymouth:







★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen