Thomas Jacobsen: Hurtige foiler bag dansk succes

Related Articles: EM fra Weymouth: OL-kampen spidser til

Sportschef Thomas Jacobsen gør status efter førstedagen i Gold Fleet ved EM i Weymouth.

Som tidligere omtalt er målsætningen podieplaceringer i 49erFX og Nacra17, samt en top 10 i 49er. Og lige nu er det hele fortsat inden for rækkevidde, om end sejlerne i alle tre klasser skal holde fokus.

Bedst ser det ud for Lin Cenholt og CP Lübeck i Nacra17, der har haft en stødt stigende formkurve. Efter at have ligget på 4.-5. pladsen de første dage blev det torsdag, første dag i Gold Fleeten, til en 2-3-1 serie, hvilket gav avancement en samlet 2. plads.

- De starter godt, og de har farten. Det så vi i dag (torsdag), da de på et tidspunkt var kommet lidt ned i feltet og blev tvunget til at sejle taktisk op af banen. Det gjorde de godt og leverede derfor endnu topplacering, fortæller Thomas Jacobsen over telefonen fra England. Han fortæller, at vinden hele dage var stabil. Ca. 8-12 knob som stod ens over hele banen i sydøst ca. 115-120 grader. Forhold hvor der ikke kan hentes hjælp på vindspring eller strøm, hvis nu starten, farten eller manøvrerne ikke sad lige i skabet.

- Vores hollandske landstræner i Nacra17 fortjener stor ros, for det arbejde han gør på foilerne. De får ofte småskader og ridser, som han har ansvaret for at vedligeholde - reparere og polere op. Han har fat i noget, der giver fart, siger sportschefen.

Mangler flere timer
Netop farten lader fortsat til at være udfordringen på 49er-banen. Ambitionen var før EM, at en af de danske både skulle lave en top 10 og dermed kvalificere sig til Medal Race. Lige nu ligger de to bedste danske både nummer 13 (Lübeck og Buhl) og 15 (Warrer og Precht). Ifølge Thomas Jacobsen er det den sidste marginale fart, som de danske både ikke har endnu. Om det er det tekniske setup, eller de danske besætningers relativt korte tidsspand som sammensejlet par på topniveau er usikkert.

Blandt konkurrenterne er der flere der er sammensejlede og som heller ikke har tekniske problemer. Blandt dem de newzealandske stjernesejlere Peter Burling og Blair Tuke, som gjorde indtryk på Thomas Jacobsen, da han så dem lave en bundmærkerunding under en af torsdagens sejladser:

- De kommer ned mod gaten på styrbord, og vælger at runde det bagbord mærke. Modsat bådene omkring dem holder de gennakerne oppe helt hen til mærket før de dropper. De står begge ude i trapez gennem hele manøvren, og går op på kryds i perfekt balance. I den ene runding vinder de måske en hel bådslængde på de nærmeste. og så ligger de ”kun” på 2. pladsen så jo niveau et er højt, siger han.

God fart i 49erFX
Det danske top-par i 49erFX Ida Marie Baad og Marie Thusgaard har ikke haft en hel jævn serie – de sluttede således dagen af med en 13. plads. Og det har kostet, så de ligger uden for medaljerne lige nu på 7. pladsen.

- Jeg ved, at de har farten, men at de også i dag kommer til at ligge og lave noget, de ikke burde. Det er rent taktisk, at det kommer til at se lidt mærkeligt ud. De er blevet hægtet af topkampen lige nu, men det er jo en lang serie, hvor vi kun er halvvejs, så meget kan ske for alle de danske deltagere, siger Thomas Jakobsen. 

Fortabt Finn
En der mangler fart er det danske Finn-jolle-håb. Andreas Høyen Christiansen. Han kæmper ud for Athen for at kvalificere Danmark til OL. Der er ved stævnet fire nationspladser på spil for europæiske deltagere, hvilket er meget og den største tilbageværende mulighed for den danske sejler. Men da flere af de store lande heller ikke er kvalificeret endnu, er det 86 både store felt pakket med topsejlere, der ikke er kommet til Athen for sjov. Og efter de første 7 sejladser er der meget langt til OL i Finn-jolle for Andre Høyen og for Danmark. Den danske sejler ligger således på en beskeden 33. plads.

Fredag er der lovet regn og vindstille i Weymouth og ifølge Thomas Jacobsen er det tvivlsomt om der bliver sejlet de programsatte sejladser.
 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen