Lavprisliga i Taarbæk

I efteråret afholdt Taarbæk Sejlklub seniormesterskaber i Yngling. Og her fik klubbens formand Jens Stephensen en god idé.

– Vi skal da have en lavprisliga, hvor vi sejler i Yngling, forslog han.
Og den idé vandt gehør i klubben, hvor man straks gik i gang med at finde ud af, hvordan den kage skulle skæres.

– Der bliver to stævner i år, et i Taarbæk, og et som Farum Sejlklub afholder med sejlads på Furesøen, fortæller juniorleder i Taarbæk Sejlklub Jørgen Ring.
Første lavprisliga-stævne bliver den 22. juni og er et en-dages stævne i Taarbæk. Der bliver start og mål ved søndre molehoved ved Taarbæk Havn, og besætningerne bytter på land. Stævnerne er åbne for alle sejlere og i alle aldersgrupper, bare man er medlem af sejlklub under Dansk Sejlunion.

Klassereglerne for Yngling tilsiger, at der kan være to eller tre besætningsmedlemmer i hver båd.
– Så det kan de helt selv bestemme. Vi håber, at vi kan få 12 besætninger på vandet til de første stævner, siger Jørgen Ring.

Stævnet bliver også en kamp om Huggertpokalen, der skulle have ligget på samme tidspunkt, men som nu bliver en del af det første stævne.
Andet stævne i lavprisligaen bliver den 7. september fra Farum Sejlklub.

Mindst seks Ynglinge
Stævnerne laves i samarbejde med Dansk Ynglinge Klub, der har købt fire af KDYs gamle Ynglinge. Den ene er desværre med høj dørk, og for at gøre bådene så ens som muligt, kan den nok ikke bruges i lavprisligaen. Bådene har fået plads i en lade i Veksø, hvor de bare står og venter på deres trailere, på at komme på vandet.

Ingen dømning på vandet
Sejladserne bliver af ca. 10 min. varighed på en op-ned bane.
– Der bliver ingen dømning på vandet, så vi kan nøjes med bare en gummibåd. Det er alt sammen med til at holde udgifterne nede. Så vi satser på, at gebyret for at sejle et lavprisstævne blive på ca. 300 kr. for en besætning, siger Jørgen Ring.

Gerne flere klubber med
Jørgen Ring vil meget gerne have flere sejklubber med i lavprisligaen.
– Lige nu er vi kun to, måske tre klubber, det starter vi med, men vil meget gerne have flere med.

Navn til lavprisligaen
Der har været arbejdet med mange navne til den nye lavprisliga: Budgetliga, Nettoliga osv. Men allerhelst ville Jørgen Ring have en sponsor til ligaen, så den måske kunne få et sponseret liganavn.
– Navnet på lavprisligaen er en arbejdstitel, men det kunne en sponsor måske lave om på. Vi er meget interesserede i en eller flere sponsorer til alting, både til præmier og et sponsornavn.

Det skal være sjovt
– Lavprisligaen skal ikke på nogen måde ses som en konkurrent til Sejlsportsligaen, fastslår Jørgen Ring og fortsætter. Det skal være sjovt og hyggeligt, og så skal hvert stævne lukkes af med en frokost eller middag, hvor deltagerne kan diskutere deres bedrifter. Småforbrydere skal straffes med en omgang i baren eller lignende, slutter Jørgen Ring med en glad latter.

Tilmelding, sejladsbestemmelser mm. kommer på Taarbæk og Farum sejlklubbers hjemmesider om snart.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen