24 timers sejlads – en udfordring i navigation

Sejl i 24 timer, sejl den længste distance i Øresund, Kattegat og Østersøen og vær tilbage senest 24 timer senere. Det er konceptet for 24-timers sejladsen.

Kapsejladsen ’24-timers sejlads’ kan i år prale af, at det er den 73. år den sejles.
“Nu afholdes den første danske 24-timerssejlads”, lød overskriften den 1. september 1946 i et nummer af det hedengangne Sejl og Motor. Sejladsen eksisterer endnu, og er i år det på 73. år at den sejles.

Start fra tre havne
24-timers sejlads er en tidsbegrænset distancesejlads, som går ud på at sejle så langt som muligt, efter eget valg mellem 45 opgivne punkter, og samtidig være tilbage til startpunktet indenfor 24 timer (minimum 18 timer).
Her får du trænet praktisk navigation, vejrbedømmelse og natsejlads. Du kan vælge at starte fra Svanemøllen, Rungsted eller Vallensbæk.

Noget for sejlerskolen?
Med udgangspunkt i sejladsernes formål – at fremme godt sømandskab, rutine i navigation og natsejlads samt vejrbedømmelse og langtursduelighed – er opgaven kort og godt i løbet af 24 timer at sejle den længst mulige distance ad en rute, som besætningen selv vælger løbende under sejladsen blandt ca. 40 mulige rundingspunkter, imellem hvilke afstanden på forhånd er opgivet.
Det vil være oplagt at samle sejleskolens elever og instruktører, og sejle en lærerig nat og dag med masser af opgaver. Der skal minimum være to personer om bord under hele sejladsen.
Da de utallige muligheder for kursvalg er ens eget, får man virkelig mulighed for under skiftende betingelser, for at lære sit fartøj og forholdene på havet at kende, og afprøve sine navigationskundskaber og evner til at bedømme vejr- og strømforhold, i bestræbelserne på at sejle den længste distance.

For de besætninger der senere skal sejle Fyn Rundt og andre distancesejladser, kan 24-timers sejladsen bruges til at skærpe sanserne med en god natsejlads.

Ved tilmeldingen vælges start- og dermed sluthavn, der p.t. enten er Rungsted, Svanemøllen eller Vallensbæk. Det aktuelle starttidspunkt noteres mellem kl. 15.00 og kl. 15.15, mens sejltiden ved senere start regnes fra udløbet af denne startperiode.

Efter årets sejladser uddeles en årsplakette til hver fører, som har gennemført mindst en sejlads, med bådens navn og distance indgraveret. Store plaketter, med den over årene samlede akkumulerede distance, tildeles førerne efter et særligt system.

Læs mere om sejladsen, sejladsbestemmelser og konceptet på hjemmesiden www.24-timerssejlads.dk.

Næste sejlads sejles den 1. og 2. juni 2019.

24timer plaketterimg 1583 web
Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd har sejlet 24-timers sejladsen i mange år, og her er et udpluk af hans plaketter. Foto: Sten Emborg







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen