Kapsejlads i den Stockholmske skærgård

Kungliga Svenska Segel Sällskapet (KSSS) inviterer til ÅF Offshore Race 2019 – Round Gotland Race. Kapsejladsen starter i centrum af Stockholm, gennem skærgården derefter rundt om Gotland med mål i Sandhamn.

Om ÅF Offshore Race
ÅF Offshore Race er den største Offshore kapsejlads i Nordeuropa  – i 2019 udgaven kan der deltage op til 250 både.
Sejladsen byder på en spændende tur igennem Stockholms centrum, videre ud i den idylliske skærgård, og ned og rundt om Gotland. Længden på sejladsen er på ca. 350 sømil med mållinje i Sandhamn – en af de yderste øer i den stockholmske skærgård. Distancen for Classic-klassen er dog kun på ca. 247 sømil.
Starterne, i mindre grupper både, bliver afviklet med 10 minutters intervaller med første start søndag d. 30. juni. kl. 10 og frem til ca. kl. 14.

De mindste og langsomste både starter først, og de største og hurtigste sidst. Ved Sandhamn forlader man skærgården og sejler ud i Østersøen, med kurs mod Gotland. Distencen er på ca. 350 sømil og alle både sejler samme kurs, på nær Classic-klassen der sejler ned til Visby, og vender om for at gå i mål ved Sandhamn. Deres distance er på ca. 247 sømil.

De fleste kan forvente en sejlads på to-tre dage til søs. ÅF Offshore Race er lige så meget en svensk klassiker for gode venner og lystsejlere, som det er en udfordring for nogle af de dygtigste professionelle sejlere fra Nordeuropa.


Tilmeldingen er åben, så få dig en oplevelse i et af de smukkeste farvande i Norden. Se fotogalleri fra sejladsen i 2018 her. 

  • Hvornår: Første start på ÅF Offshore Race 2019 går søndag d. 30. juni 2019.
  • Hvor: Skeppsholmen midt i Stockholm city, Sverige
  • Tilmelding: Klik på linket her for tilmelding. NB: Sidste frist for tilmelding er d.1. juni kl. 18:00


Der sejles efter SRS, men har du dansk målebrev (DH) plejer svenskerne at godtage det uden problemer. Du kan også bruge ORCi.
Du finder Notice of Race her.

Sejladsen er delt op i følgende klasser:

SRS SRS, Internationell Kappsegling, Distanskappsegling, Öppen
ORCi + SRS Total ORCi, Internationell Kappsegling, Distanskappsegling, Öppen
Multihull SRS, Internationell Kappsegling, Distanskappsegling, Öppen
Shorthanded SRS, Internationell Kappsegling, Distanskappsegling, Öppen
Classic SRS, Internationell Kappsegling, Distanskappsegling, Öppen

Arrangør: Kungliga Svenska Segel Sällskapet