Helsingør Sejlklub dropper Sejlsportsligaen

Helsingør Sejlklub har besluttet at trække stikket til Sejlsportsligaen. Det er ikke lykkedes at få de unge i klubben til at interessere sig for ligasejlads.

”Helsingør Sejlklub har deltaget i fire sæsoner på foranledning af et hold mænd, som gerne ville starte det op med øje for at indsluse klubbens yngre kræfter i teamet hen ad vejen. Der har ikke været den fornødne interesse hos klubbens unge, så det er desværre ikke lykkedes, og nu har de ikke mere tid og energi til at fortsætte. Helsingør Sejlklub har følt sig nødsaget til at trække sig fra Dansk Sejlunions ligasejlads i J/70ere da der ikke var nok tilslutning.” Det skriver formanden for Helsingør Sejlklub, Mikael Lohmann-Jørgensen på Facebook.

Peter Wolsing, Sejlsportsligaens daglige leder, har taget beskeden til efterretning og siger, at i nogle klubber er det let at få aktiveret de unge, og i andre klubber går det knap så let. Han håber at se Helsingør igen, om ikke andet så om nogle år.

Formanden er lidt ked af det

”Jeg synes nu det er synd, at en klub som Helsingør Sejlklub ikke har nogen med i så spændende sejlads som ligaen, og vi forsøgte derfor at finde nogle nye friske unge mennesker, men det er heller ikke lykkedes – derfor denne beslutning,” fastslår Mikael Lohmann-Jørgensen.

Han slutter af med at ønske, at fremtiden vil bringe nogle nye kapsejlere, der kan videreføre Helsingør Sejlklubs tradition, med at producere gode kapsejlere, der kan vise klubstanderen rundt om i verden.







★ Interview & Portræt

★ DS Sportschef Peter Hansen om hans første 100 dage...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hund om bord

★ Gør det selv

★ Sejlbådens ror har aldrig været bedre, men kræver din...

★ Test af sejlbåde

★ Test: Lille båd - store muligheder

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sejlads til nære kyster

★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen