OL: Efter ”Fixit” – hvad får vi så?

Finnjollen er ude af OL efter Tokyo 2020! En uventet exit, som i kølvandet på Brexit måske kan kaldes ”Fixit”. Også et passende begreb, eftersom det er tale om et forsøg på at fixe noget – nemlig en palet af sejladsformer på det olympiske program, som afspejler sportens mange ansigter så bredt som muligt.

I forvejen var Finnjollens olympiske status stærkt reduceret, eftersom dens eneste chance for at overleve, var som del af en såkaldt ”mixed event”, hvor medaljerne skulle fordeles efter en pointstilling sammen med en kvindelig enmandsjolle. Såkaldt ”gender equality”, lighed mellem kønnene, har været et definerende krav, og den nye ”mixed one person dinghy-disciplin” viste sig at være svær at finde et godt format til.

Emotionelle beslutninger
Beslutninger som vedrører olympiske klasser er altid kontroversielle, og medfører store emotionelle reaktioner. Der er drømme, stærke historier, investerede år af sejleres liv på spil. Samtidig er der en hel del sportslige, og ikke mindst økonomiske konsekvenser på bordet.

Svær beslutningsproces
World Sailing er desuden kendt for at have en kompliceret beslutningsproces, med en stærk tendens til at fastholde status quo, være infiltreret i stærke lobbygrupper, og ikke have modet til nytænkning. Tidligere har de været kritiseret for at have en meget høj gennemsnitsalder, og dermed være ude af takt med udviklingens frontlinje.

Forandringsmandat
Men når danske Kim Andersen blev valgt til præsident i 2015, var det på et mandat der hed forandring. Det er der så også kommet – og med den, forventelig modstand. Sejlsport som olympisk disciplin sidder på et ret yderligt mandat, og har været alvorlig truet som OL-gren overhovedet. Det har bidraget til yderligere pres. Og med ti medaljer, og krav om lighed mellem kønnene, global udbredelse og moderne udstyr, er der nogle hellige køer der må slagtes.

Læs også:  Magasin artikel - Kim Andersen, World Sailings nye præsident

De gamle falder
Soling og Star blev de første der faldt, det skete for en del år siden. 470 bliver samlet til en mix-klasse (i stedet for M+K) – og nu røg altså også den legendariske mandfolk-klasse, Finnjollen. Det foregår selvfølgelig ikke uden store protester, for Finnjollen er virkelig bærer af olympisk mytologi. Så mange store navne i sporten kommer fra Finnjollen! Det er et stort tab – og det måske største problem i fremtiden bliver, at der ikke er én eneste olympisk klasse for store mænd, dvs. over 85 kilo.

Det vil sige – måske er der. Den anden side af den pludselige og kontroversielle beslutning om Finnjollens fald, er at der kommer noget andet i stedet. Noget, som faktisk er rigtig, rigtig interessant!

Offshore doublehand!
Den nye klasse er ikke bare en kølbåd – det er en offshore shorthanded-båd. For første gang nogensinde kommer der en sejladsform på det olympiske program, som inkluderer havgående distancesejlads. At det bliver doublehand (to personer), betyder endda at man inkluderer en sejladsform, som nyder godt af en stærk publikumsinteresse, i hvert fald i en del lande. Publikumstal fra for eksempel Vendée Globe og nu Route du Rhum er langt større, end hvad olympisk sejlads nogensinde har kunne opnå. Det er noget helt nyt, og ny teknologi kan vise det på en skærm på måder, som kan blive spændende for nye typer publikum.

En mand, en kvinde
Det bliver desuden en mixed klasse, dvs en kvinde og en mand, der skal konkurrere sammen i den nye båd. Og det bliver måske her, store mænd i fremtiden skal se sin olympiske chance. Hvilken båd der skal sejles i, står ikke klart endnu. Men favorit er slovenske L30, som du kan se mere om her. Der er måske juridiske skær i søen, mere om det i en senere artikel.

Ikke-foilende båd under 10 meter
Den nye båd skal være 6-10 meter lang, kunne håndtere vind op til 40 knob, og være ikke-foilende. Den skal have fok, storsejl og spiler, og skal altså sejles af to personer – en mand og en kvinde.

At shorthanded offshoresejlads lige pludselig er på det olympiske program, er der nok ikke mange der så komme. Men når røgen har lagt sig efter de højst forståelige protester mod Fixit, Finnjollens olympiske exit, skal det blive rigtig spændende at se hvad den nye olympiske klasse kan indeholde af udfordringer!

Der er flere konsekvenser af beslutningerne taget under World Sailings møde i i Sarasota, Florida – dem ser vi nærmere på i en separat artikel her på siden onsdag.

L30

L30 kunne være et bud på en fremtidig OL kølbåd 'to-personers-miks' til off-shore sejladsen.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen