Sebastian Kornum avancerer i VM-dyst i Hvide Sande

Der var godt nyt for danske Sebastian Kornum (Skive/Klitmøller) til VM i Windsurf Slalom, der sejles i Hvide Sande. Den 26-årige dansker lå efter tirsdagens sejladser nummer fem – og sejlede onsdag så godt, at han avancerede fra en femte- til en fjerdeplads.

– Det var en bane, hvor vi skulle kæmpe meget fysisk, så vi har allesammen været meget pressede. Banen er blevet lidt kortere, og vi skulle lave tætte manøvrer, tæt på hinanden. Og
det betyder, at man konstant var i krig og skulle bruge sine kræfter på at accelerere og overhale hinanden, sagde Sebastian Kornum efter dagens konkurrencer.

Han er nu nået frem til de kommende dages afgørende runder.
– Rent fysisk er jeg vågnet op de sidste par dage, og har følt mig frisk. Jeg ved, at i slutningen af sådan et stævne, begynder folk at blive lidt trætte, men jeg er optimistisk og er klar til at kæmpe til det sidste. Om det rækker til en medalje får vi se, top tre ligger lidt mere komfortabelt i det, men der er stadig en mulighed, og den mulighed vil jeg kæmpe for, sagde Sebastian Kornum.

Kornum ligger nu firer bag kroaten Marotti, polakken Rutkowski og tyske Prien.

De øvrige vrige danske windsurfere endte således:

  • Danny Jakobsen (19)
  • Anders Bøje (24)
  • Kasper Juul Larsen (26)
  • Jonas Thyme (28)
  • Niklas Lillelund (38)
  • Emil Lund (39)
  • Frederik Poser (44)
  • Malthe Elholm Jensen (45)
  • Johan Soe (47)
  • Viktor Schmidt (58)

Hos kvinderne sluttede eneste dansker Anissa Morath på 11. pladsen – samme placering som efter tirsdagens konkurrencer. Britiske Jenna Gibson fører suverænt foran Fulya Ünlü og finske Marianne Rautelin. Samme trio som efter tirsdagens konkurrencer.

VM i Windsurf Slalom fortsætter torsdag og slutter fredag over middag, hvor der kåres en verdensmester hos kvinderne og mændene.







★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday

★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen