Youngsters, Women on Water og SNV-Neptun Sailing Team vandt 2. divisonsstævnet i Aarhus. Oprykkerne til 1. division er: Bandholm WHITED TAILED EAGLES, Thurø PIRATS, BOGENSE Happy Sailors, SNV-Neptun Sailing Team og DTU Sailing Racing Team.
Det har været intenst og virkelig spændende til 4. og sidste ligastævne i Aarhus, som blev afsluttet med manér midt i Aarhus – midt i festugen.
Dannebrog i baggrunden, let vind til sejlerne samt spænding til det sidste, både i forhold til stævnevinder, men også oprykningsklubber. Youngsters II løb med den ene sejr og Bandholm WHITE TAILED EAGLES vinder den samlede stilling i 2. division 2018.
Stævnevinderne blev ...
Women On Water førte an (WOW), men måtte alligevel se sig slået af Youngsters II. Det var tæt, rigtig tæt... Men til sidste markerede Youngsters II sig, og viste for alle de mange mennesker der var mødt op for at se Sejlsportsligaen, at de var de bedste til dette 4. stævne.
Med 1, 1, 1, 5, 2, 1, 1, 1, 1, 2 og afslutningsvis en prik, blev det Emil Kjær og crew som vandt stævnet med 17 point, foran Women on Water der kom på en 2. plads med 23 point. Tilmed en WOW-besætning hvor over halvdelen af besætningen havde ligadebut. Kun 5 point efter WOW kom SNV Neptun Sailing Team på en 3. plads, og dermed sikrede de sig også en oprykningsplads til 1. division. Hverken WOW eller Youngsters kan rykke op i 1. division, men blev hædret med champagne som stævnevindere.
Suveræn debut i ligaen
Det har uden tvivl været en rigtig god sæson for tre af de nye hold (Youngsters I + II og WOW) som er kommet med i Sejlsportsligaens 2. division for første gang i år, og det har været et en suveræn entré for dem alle. Særligt Youngsters II skiller sig ud og har klaret det rigtig godt, og har taget hele to sejre til et ligastævne (3. og 4. stævne), og kun Bandholm har vist samme topform hen over året.
Youngsters II, der vandt det 3. stævne i Skovshoved, var med en helt anden besætning, og det er fordi holdene sættes lidt anderledes end i mange af klubberne. Youngsters-holdene rekrutteres fra de camps som er en del af Youngsters konceptet, et flerårligt projekt støttet af Hempel Fonden med start i 2018. Det bliver meget interessant at se hvordan Youngsters kommer til at dominere J/70-feltet fremover, og særligt også i Sejlsportsligaens næste sæson.
I den samlede stilling tager Youngsters II 2. division med storm, og kommer på en flot 2. plads samlet set. WOW med en 10. plads og Youngsters I med en 15. plads.
4. stævne i Aarhus endte således
- Youngsters med Emil Kjær, Ellen Nielsen, Frederik Fomsgaard, Nikolaj Bækgaard og Bastian Sørensen.
- Women on Water med Maria Reinhold, Sara Keir Wright, Sarah Gunni Schierup, Mille Brandt Jensen og Lærke Marie Sørensen.
- SNV-Neptun Sailing Team med Troels Meldgaard, Kasper Juhl, Henrik Larsen og Martin Juhl.
DTU Sailing Racing Team rykker op i 1. division
Udover at der var spænding til alle sidste sekund om stævnets vinder, så var der også et par hold der sad på kanten og bed negle. Det var utrolig tæt mellem Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub (K.A.S.) og holdet fra DTU Sailing Racing Team, som hele tiden lå og kæmpede om 5. pladsen. Det blev DTU-holdet med Manos Kantakis, Peter Savnik, Mikael Mosbech Eronen og Luca Staviaoli ,der endte med at tage pladsen som nr. 5, og dermed rykker de op i 1. division.
Spænding til det sidste
Udover at intet var givet på forhånd om stævnets vinder, var der også et par hold der var spændte på denne weekends resultat. For tre af overnævnte hold havde det meget stor betydning for hvilken division de ville komme i til næste år. Bandholm var lidt givet på forhånd og endte også med et forspring ned til nr. 2 i den samlede stilling med over 10 point.
Udover Bandholm, var der tre hold som fra starten af sæsonen i Frederikshavn, der klart meldte ud, at de kun havde et mål med året, nemlig top 5. Derfor var der fra starten lagt op til kamp mellem KASSERNE, DTU Racing Team og SVN Sailing Team.
Det var præcis de tre hold som lå og kæmpede til det allersidste til dette stævne. En ting var ens for dem alle: De har sejlet meget blandet hen over sæsonen, og alle fået en 12. plads til et af
stævnerne. KASSERNE som eneste hold der ikke havde taget en podieplads hen over året mens det var SVN der startede bedste ud under lørdagens sejladser.
Det siges, at lørdag aften for nogen brugt på at snakke taktik, ændre kurs eller bare forsøge at dulme nerverne med det bedste fra festugens menukort frem mod søndagens afgørelse, hvor ingen af de tre hold gav op på forhånd.
SNV tog lidt forspring og var sammen med Bogense Happy Sailors og THURØ PIRATS mere sikre i den samlede stilling, mens KASSERNE var dem der var længst væk fra en top 5 placering. KASSERNE endte med at komme godt efter det, men det var desværre ikke nok. Det var kun med et points forskel, at de ikke sikrede sig pladsen, som i stedet gik til konkurrenterne fra DTU Sailing Racing Team, der endte med at tage pladsen som nr. 5, og dermed rykke op i 1. division.
Bogense som hele sæsonen har sejlet utrolig stabilt (inklusive en enkelt podieplads), har sammen med Thurø konservativt har sejlet sig frem i rækkerne, for nu at kunne forsætte op i 1. division. De to hold har ligget tæt og det var også kun et enkelt point mellem de to til slut. Begge hold har sejlet mange år i Sejlsportsligaen, i både 1. og 2. division og begge hold har stillet med samme hold eller i hvert fald gengangere, hvilket tydeligvis virket, og de har nu sejlet sig helt frem og op!
Oprykkerne og de samlede vindere af 2. division 2018 blev:
- Bandholm WHITED TAILED EAGLES
- Thurø PIRATS // Thurø Sejlklub
- BOGENSE Happy Sailors // Bogense Sejlklub
- SNV Sailing Team // SNV - Neptun Sailing Team
- DTU Sailing Racing Team // Danmarks Tekniske Universitet – DTU
Det har igen været spektakulært, underholdende, frustrerende, anderledes og mest af alt rigtig spændende at gæste DOKK1 og Festugen i Aarhus igen. Sejlerne ER udfordret, men tilskuerne og de andre aktiviteter der foregår, er meget kærkomne. Udover at der er blevet sejlet en hel masse Sejlsportsliga, har Dannebrog ligger overfor banen og et stort 12-meter stævne gæstede også byen i denne weekend. Der er al mulig grund til at glæde sig til næste weekend, hvor det er 1. division som tager en tur rundt i managen her i Aarhus.
Se den samlede stilling i 1. division her.
Kilde: Pressemeddelelse, Sejlsportsligaen